Kendte19. februar 2025

Nu udkommer der dokumentar om Matthew Perrys død: Se traileren her

Den 25. februar har dokumentaren ”Matthew Perry: A Hollywood Tragedy” premiere, og nu har Peacock udgivet traileren
Dokumentaren "Matthew Perry: A Hollywood Tragedy" udkommer 25. februar. Nu er traileren landet.
Dokumentaren "Matthew Perry: A Hollywood Tragedy" udkommer 25. februar. Nu er traileren landet.
 Foto: Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Efter skilsmisse: David Harbour dater 22 år yngre kvinde

Den 28. oktober 2023 gik Matthew Perry bort i en alder af blot 54 år.

Historierne har sidenhen været mange.

Nu skrives der endnu et kapitel i den tragiske død, da dokumentaren ”Matthew Perry: A Hollywood Tragedy” meget snart lander på gaden.

Faktisk allerede 25. februar.

Med en uge til dokumentarens udgivelse, har Peacock, som er holdet bag dokumentaren, udgivet traileren.

Den er på cirka halvandet minut, og her bliver vi taget igennem ”Friends”-stjernens sidste dage, ligesom efterforskningen selvfølgelig er et emne.

Venner og eksperter er med i dokumentaren, og så teaser de også for, at man kommer til at høre lidt fra alarmopkaldet.

Du kan se traileren herunder.

Et år efter Matthew Perrys død var fem personer anholdt for deres medvirken i Perrys død.

Det drejer sig om Erik Fleming, der har kendt sig skyldig i at have indgået en sammensværgelse for at distribuere ketamin. Derudover "ketamindronningen" Jasveen Sangha.

Det samme gør sig gældende for lægen Salvador Plasecia, der angiveligt brugte Perrys assistent, Kenneth Iwamasa, til at at distribuere ketamin til skuespilleren i perioden fra september til oktober 2023

En anden læge ved navn Mark Chavez blev den sidste anklagede, der indrømmede at have sammensvoret sig til distribution af det kirurgiske bedøvelsesmiddel ketamin efter Perrys død.

Sponsoreret indhold