Krimi20. februar 2025

Polske Julia Wandelt mener, hun er Madeleine McCann: Nu er hun blevet anholdt

Julia Wandelter er blevet anholdt, efter hun angiveligt har forfulgt og chikaneret Madeleine McCanns forældre, Kate og Gerry McCann
Madeleine McCann forsvandt på en ferie sammen med sin familie tilbage i 2007.
Madeleine McCann forsvandt på en ferie sammen med sin familie tilbage i 2007.
 Foto: AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Julia Wandelt hævder, hun er Madeleine McCann: Viser ny dna-test

Polske Julia Wendell, som hævder hun er Madeleine McCann, der sporløst forsvandt fra en feriebolig i Praia da Luz i Algarve-regionen i det sydlige Portugal tilbage i 2007, er tilsyneladende kommet i problemer.

Daily Mail skriver nemlig, at 23-årige Julia Wendell blev anholdt i Storbritannien onsdag aften.

Julia Wendell var fløjet fra Wroclaw i Polen til Storbritannien, da hun skulle møde en veninde i Cardiff.

Men da hun landede i Storbritannien, blev hun hurtigt omringet af betjente og anholdt foran flere passagerer.

Julia Wendells veninde, som var kommet til lufthavnen for at hente hende, blev også anholdt og ført væk af betjente.

Veninden menes at være i 60'erne.

Hævder, hun er Madeleine

23-årige Julia Wendell har længe hævdet, at hun er Madeleine McCann.

Den unge polske kvinde fik for nylig taget en dna-test, som viser, at hun er delvis britisk, delvis irsk og ikke 100 procent polsk.

Julia Wandelt mener, at hun er Madeleine McCann.
Julia Wandelt mener, at hun er Madeleine McCann.
 Foto: Instagram

Ifølge Julia Wandelt har hun præsenteret dna-resultaterne for en unavngiven "ekspert", der tilsyneladende har set et "perfekt match" mellem Julia Wandelts dna og gerningsstedet, hvor Madeleine McCann forsvandt.

Den unavngivne "ekspert" skulle have set på "hår hentet fra gulvet på gerningsstedet i Portugal" samt "spyt hentet fra sengedynen på stedet".

I 2023 medvirkede 23-årige Julia Wandelt i det amerikanske tv-program "Dr. Phil", og her hævdede polakken også, at hun er britiske Madeleine McCann.

Julia Wandelt fik dog taget en dna-test efter sin deltagelse i det amerikanske tv-program, men denne test viste, at hun ikke er Madeleine McCann.

Julia Wandelt har tidligere fortalt i et interview med BBC, at hun blev seksuelt misbrugt som barn.

Polakken har også sat ord på hukommelsessvigt i barndommen, hvilket fik hende til at mistænke sin opvækst - blandt andet, at hun skulle være adopteret.

Det har forældrene dog afvist.

- For os som familie er det indlysende, at Julia er vores datter, barnebarn, søster, niece, kusine og stedniece. Vi har minder, vi har billeder, lyder det fra Julia Wandelts familie i en erklæring.

Sponsoreret indhold