Kendte20. februar 2025

Derfor skifter TV 2 Jesper Steinmetz ud

Korrespondent Jesper Steinmetz, der i flere år har taget seerne gennem Oscar-natten, er i år skiftet ud med Adam Duvå Hall
Lene Ballebys afskedsreception
Jesper Steinmetz har travlt med at dække historier fra Grønland.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Kendt medie dropper Sisse Sejr: Tvunget til at fjerne alt

Det bliver alligevel ikke Jesper Steinmetz, der skal dække den store Oscar-uddeling for TV 2 i starten af marts.

Det blev slået fast i går, da det af TV 2's sendeplen fremgik, at det bliver Adam Duvå Hall, der sammen med Michèle Matthew Bellaiche skal styre slagets gang.

Udskiftningen skyldes, at korrespondenten har travlt med at dække historier fra Grønland.

Det fortæller redaktør Henriette Ladegaard-Pedersen til BILLED BLADET.

– Vi havde glædet os til, at Michèle og Jesper igen i år skulle lede os gennem Oscar-natten, og de var begge godt i gang med forberedelserne, som blandt andet indebærer at se de 45 film.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-20/de091a28-1fe9-4fe4-864f-bfc8fa25b36f.jpg
Michèle Bellaiche og Adam Duvå Hall er værter på den danske del af årets Oscar-uddeling.
 Foto: Henrik Ohsten / Petra Kleis / TV 2

- Men Jesper er også Nyhedernes korrespondent på Grønland og i lyset af den sidste måneds begivenheder, er det indlysende, at Jesper skal være på Grønland nu, lyder det fra Henriette Ladegaard-Pedersen.

De to værter får virtuelt selskab af USA-korrespondent Celina Liv Danielsen, der for nylig er blevet mor for første gang - hun vil nemlig være til stede på den røde løber i Hollywood.

Oscars 2025 løber af stablen søndag 2. marts og kan ses på TV 2 fra klokken 22.

Sponsoreret indhold