Mikkel Hansen afslører: Anede intet om særlig Simon Pytlick-hyldest

"Mikkel Hansen blev hurtigt ham, jeg ville være, efter at jeg var begyndt til håndbold hjemme i Thurø Hallen"
Sådan indledte Simon Pytlick en længere hyldest af sin tidligere landsholdskammerat på Instagram. En hyldest, hvor han blandt andet fortæller, hvor meget Mikkel hansen har betød for ham, da han første gang kom med på landsholdet.
Og selvfølgelig har Mikkel Hansen selv fået læst den flotte hyldest, men han anede faktisk intet om, at den ville komme. Det fortæller han til TV 2 Sport.
- Jeg havde ingen anelse om, at han ville skrive de flotte ord. I onsdags satte jeg mig i sofaen for at se Aalborg i Champions League, og lige inden kampen gik i gang, læste jeg hans opslag. Jeg blev både rørt og stolt på én gang og måtte da også lige sende ham en hilsen og sige mange tak for den smukke gestus.
Han tilføjer, at Pytlicks ord faktisk betyder mere end nogle af de titler, han har vundet.
Simon Pytlick fik sit store gennembrud på landsholdet under VM i 2023.
Her tog Mikkel Hansen ham hurtigt under sine vinger.
Og som de fleste ved ... så nuppede de guldet sammen.
Læs Pytlicks hyldest til Mikkel Hansen herunder: