Kendte16 timer siden

Dave Grohl fik datter efter affære: Her er den hemmelig kvinde

Rockstjernens hemmelige "babymama" er nu afsløret
Dave Grohl kunne sidste år afsløre, at han har fået en datter uden for ægteskabet.
Dave Grohl kunne sidste år afsløre, at han har fået en datter uden for ægteskabet.
 Foto: Pgsk/AP/Ritzau Scanpix

- Jeg er for nylig blevet far til en ny lille datter født uden for mit ægteskab. Jeg har tænkt mig at være en kærlig og støttende forælder for hende. Jeg elsker min kone og mine børn, og jeg gør alt, hvad jeg kan for at genvinde deres tillid og gøre mig fortjent til deres tilgivelse.

Sådan lød ordene fra Foo Fighters-forsangeren Dave Grohl, efter stigende rygter om, at han skulle have fået et barn uden for ægteskabet.

Siden har mange spekuleret i, hvem den hemmelige kvinde bag affæren og den lille nye datter er, og det har New York Post så fået snuset sig frem til.

Ifølge mediet er der nemlig tale om rockgroupien Jennifer Young.

En kvinde, der både har et Metallica-logo og Paul McCartney-tekster tatoveret på kroppen.

Mediet har sågar fået delt billeder af den indtil videre hemmelige kvinde, der har givet datteren sin fars efternavn - Grohl.

Den tidligere Nirvana-trommeslager er fortsat gift med Jordyn Blum.

Dave Grohl og hustruen Jordyn Blum.
Dave Grohl og hustruen Jordyn Blum.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

Sponsoreret indhold