Kendte11 timer siden
Afslører: Sådan har Pave Frans' nat på hospitalet været
Nu meldes der ud om Pavens tilstand
Af RItzau

Pave Frans står ikke til at blive udskrevet lige foreløbig.
Foto: Yara Nardi/Reuters/Ritzau ScanpixPave Frans har haft en rolig nat på det hospital i Rom, hvor han har været indlagt siden den 14. februar.
Det oplyser Vatikanet søndag.
Meldingen om pavens rolige nat kommer, efter at Vatikanet lørdag aften meddelte, at paven var i kritisk tilstand.
- Natten forløb fredeligt, paven hvilede, lyder det fra Vatikanet i en kort opdatering søndag morgen.
Lørdag aften lød opdateringen fra Vatikanet, at pave Frans fik et åndedrætsanfald og måtte modtage blodtransfusioner.
Det er anden søndag i træk, hvor paven må aflyse sin ugentlige bøn, fordi han er indlagt på hospitalet.
Han blev indlagt, fordi han i flere dage havde haft åndedrætsbesvær.