Kæmpe chok: Medarbejder mødte tyv med klovnemaske i baglokalet

LÆS OGSÅ: Mette Grith Stage om Robert Hansen-sag: - Det er eddermame underligt
Lørdag aften fik en kvindelig butiksmedarbejder i Coop 365 på Kirkeallé i Skive sig noget af et chok.
Larm fra butikkens baglokale fik butiksmedarbejderen til at undersøge, hvad der foregik i lokalet.
Da kvinden kom ud i baglokalet, var der ingen mennesker. Men da medarbejderen gik videre mod personaleindgangen, fik hun øje på en mand med klovnemaske, der var på vej ud ad døren med noget i armene.
Det skriver TV Midtvest.
Politiet ankom efterfølgende til butikken og fik set overvågning igennem. Her kunne man se, at tyven iført klovnemasken havde stjålet syv kartoner cigaretter til en samlet værdi af 5520 kroner.
TV Midtvest skriver, at tyven kom ind med den rette nøgle til både butikkens bagindgang og baglokale, hvorfor politiet nu er gået i gang med at efterforske sagen.
Manden kom ind med den rette nøgle til både butikkens bagindgang og baglokale, og politiet er derfor gået i gang med at efterforske sagen.
Tyven beskrives som cirka 165 cm høj og spinkel af bygning.