Krimi6 timer siden

I dag skal Robert Hansen i retten: Bankede han ny kvinde?

Derouten kan blive endelig tirsdag, hvor Robert Hansen risikerer at blive idømt en ny lang fængselsstraf. SE og HØR dækker sagen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Den danske skuespiller Robert Hansen skal i dag tirsdag i retten, hvor der forventes at falde dom
 Foto: Martin Høien, Journalist: Patrick E. Nielsen

LÆS OGSÅ: Mette Grith Stage om Robert Hansen-sag: - Det er eddermame underligt

Når skuespilleren Robert Hansen her til morgen slår øjnene op hjemme i sin seng på Frederiksberg, bliver det formentlig med en portion ængstelse i kroppen.

Klokken 9.30 skal "Kærlighed ved første hik"-stjernen på anklagebænken ved Retten på Frederiksberg, hvor han risikerer at blive dømt i en ny voldssag.

Ifølge politiet har den tidligere skuespiller udsat den samme kvinde for vold over to omgange i slutningen af sidste år.

Begge forhold handler om vold efter straffelovens §244, ligesom han er tiltalt efter straffelovens §247 om vold i gentagelsestilfælde.

Robert Hansen blev i slutningen af januar løsladt fra sin varetægtsfængsling i sagen - han har hele tiden nægtet sig skyldig i anklagerne mod ham.

Risikerer hård fængselsdom

Denne gang risikerer hammeren at falde ekstra hårdt, hvis "Kærlighed ved første hik"-stjernen ender med at blive kendt skyldig.

Han er nemlig tiltalt for at have begået vold i gentagelsestilfælde efter straffelovens §247, som betyder, at straffen kan stige med indtil det halve.

Robert Hansen blev tilbage i august 2023 idømt fire måneders fængsel for at have begået grov vold og vold mod Nynne Larsen, da de to var kærester.

At der kun er gået halvanden år siden sidste voldsdom, kan også ende med at blive et problem for den tidligere skuespiller.

- Det er det, man kalder hurtigere recidiv. Jo hurtigere man laver ny kriminalitet, jo mere skærpende er det.

- Det når nok op i et niveau, som ligger sig omkring de seks måneders fængsel, men der er selvfølgelig altid individuelle skøn for retten at tage stilling til, lyder vurderingen fra den erfarne forsvarsadvokat Mette Grith Stage.

I den nye voldssag er Robert Hansen igen tiltalt for at have overfaldet og slået en kvinde i sin lejlighed på Frederiksberg, det er dog uvist, om det var en kvinde, han var i forhold med.

Lige meget hvad så er det ikke en skærpende omstændighed.

- Ud fra mine erfaringer bliver vold i et parforhold straffet mildere, end hvis det havde været vold begået mod en helt tilfældig, lyder konklusionen fra Mette Grith Stage.

SE og HØR dækker dagens retsmøde, hvor vi liveblogger inde fra retssalen ved Retten på Frederiksberg

Her er hele sagen

Robert Hansen blev anholdt 4. december og dagens efter fremstillet i grundlovsforhør:

Robert Hansen tilbage i Retten på Frederiksberg: Fremstilles i grundlovsforhør

Skuespilleren var for syg til at møde i retten, hvorfor han blev fremstillet in absentia:

Robert Hansen stadig for syg til retten

Robert Hansen varetægtsfængsles i ny sag om vold mod kvinde:

Robert Hansen varetægtsfængsles for vold mod kvinde

Glæder sig til at afgive forklaring:

Robert Hansen i grundlovsforhør: - Det glæder jeg mig til

Sådan lyder anklageskriftet mod Robert Hansen:

Robert Hansen tiltalt for vold

Ekspert: - Begynder at se stramt ud med fodlænke:

Robert Hansen risikerer hård straf: - Chancerne begynder at se stramme ud

Risikerer lang fængselsstraf:

Ekspert om mulig straf til Robert Hansen: Så hård kan dommen blive

Robert Hansen løsladt efter 55 dages fængsling:

Retten har talt: Robert Hansen på fri fod igen

Robert Hansen efter løsladelse fra varetægtsfængsling:

Robert Hansen afslører detaljer fra fængslet: - De indsatte råbte efter mig

Robert Hansen i chok efter løsladelse: - Troede ikke, det kunne ske i Danmark

Naboer utrygge efter løsladelse:

Robert Hansen-nabo til SE og HØR efter løsladelse: - Jeg er utryg

Sponsoreret indhold