Luksusfælden7 timer siden

"Luksusfælden": Patrik bor på mors sofa og køber smøger for mormors penge

27-årige Patrik låner penge af mormor og bruger dem på smøger, spil og sodavand, mens han bor på mors sofa - men selv om han sparer penge på huslejen, bliver der ikke sparet op ...
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
27-årige Patrik låner penge af mormor og bruger dem på smøger, spil og sodavand, mens han bor på mors sofa - men selv om han sparer penge på huslejen, bliver der ikke sparet op ...
 Video: Viaplay

LÆS OGSÅ: "Luksusfælden"-ekspert i chok i ny sæson: - Det er noget decideret svineri

- Hun er for god til at kunne sige nej, siger Patrik om sin mormor, der gang på gang låner ham penge, som han bruger på unødvendige ting som cigaretter og sodavand.

Han er 27 år og bor hjemme på sin mors sofa. Herfra bruger han penge, han ikke har, selv om han har en gæld til op over begge ører og sammen med sin forlovede drømmer om at flytte i en fireværelses lejlighed med sine to døtre.

De har tidligere boet i sådan en lejlighed, men den blev for dyr for dem, så nu bor de hver især hos deres mødre, mens de venter på at den fælles drøm går i opfyldelse.

Hos Patriks mor bor også Patriks lillebror og stedfar og familiens hund. Patrik bor på sofaen i stuen og betaler kun 2.500 kroner om måneden for kost og logi.

Det er meningen, han skal spare op af sin løn som flyttemand for at få råd til et depositum til en ny lejlighed og for at betale sine kreditorer. Men det sker bare ikke, kan eksperterne Manja Hansen og Mette Reissmann fra "Luksusfælden" afsløre, da de begynder at endevende Patriks økonomi.

For i stedet brænder Patrik penge af på onlinespil, cigaretter og på tanken. Og når han ikke har flere penge, beder han sin mormor om lån.

Se klippet fra ugens afsnit af "Luksusfælden" i videoen øverst i artiklen.

Patrik er 27 år og bor på sin mors sofa, hvor fra det er meningen, han skal spare op.
Patrik er 27 år og bor på sin mors sofa, hvor fra det er meningen, han skal spare op.
 Foto: Viaplay Group

Sponsoreret indhold