Krimi5 timer siden

Videoer afspillet i Robert Hansen-sag: - Hold da kæft et stort, blåt mærke

Flere videoer af forurettede er tirsdag blevet afspillet i Retten på Frederiksberg, hvor Robert Hansen sidder på anklagebænken - tiltalt for vold
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Den danske skuespiller Robert Hansen skal i dag tirsdag i retten, hvor der forventes at falde dom
 Foto: Martin Høien, Journalist: Patrick E. Nielsen

LÆS OGSÅ: Robert Hansen afgiver forklaring i retten: - Bange for hun skulle dø

- Ja, hold da kæft et stort, blåt mærke. Det er ret vildt det der. Hahahahahaha.

Sådan lyder det blandt andet fra Robert Hansen i én af de videoer, der tirsdag formidag er blevet afspillet i Retten på Frederiksberg, hvor den tidligere skuespiller er tiltalt for at have begået vold mod en kvinde ved to episoder sidste år.

Videoerne er fra juli 2023, hvor Robert Hansen har filmet det kvindelige offer i voldssagen.

- Jeg står i den her situation. Derfor tænkte jeg, at jeg blev nødt til det. Også fordi, jeg tænkte, at jeg bliver nødt til at gøre et eller andet for at vise, hvordan. Ja, fortæller Robert Hansen om årsagen til, at videoerne vises i retslokalet.

- Jeg får jo tit skylden for alt muligt.

I den første video ser man kvinden ligge i en seng. Hun ligner ikke en, som har det godt.

Kvinden har en mobiltelefon i højre hånd, mens den venstre ligger ud for kroppen. Offeret i sagen er hjemme hos den tidligere skuespiller.

- Er du ikke sød at forlade mit hjem? Jeg ønsker ikke, at du er i mit hjem mere, kan man høre Robert Hansen sige til kvinden.

Kvinden svarer ikke.

I den anden video ser man kvinden ligge på en sofa - også hjemme hos Robert Hansen. Offeret ser fuld ud.

- Vis os lige de blå mærker, som jeg skulle have givet dig, siger Robert Hansen til kvinden, som viser et blåt mærke på hoften i videoen.

- Ja, hold da kæft et stort, blåt mærke. Det er vildt det der. Hahahahha, lyder det fra Robert Hansen, som bliver beskyldt for at stå bag de blå mærker. Noget, som han selv afviser.

Straksbillede:Billedet er sendt direkte fra kameraet. Derfor er det ikke billedbehandlet.
Retssagen mod 45-årige Robert Hansen foregår tirsdag ved Retten på Frederiksberg.
 Foto: Martin Høien / Aller Medier

I en sidste video hører man "Anja og Viktor"-skuespilleren sige følgende til kvinden:

- Er du ikke sød at forlade mit hjem? Jeg har spurgt flere gange nu.

Efter alle videoer er blevet afspillet i retslokalet, sætter Robert Hansen sig tilbage ved siden af sin forsvarsadvokat.

- Det her er jo sket hver eneste gang. Derfor har jeg helt tilbage fra 2023 tænkt, at jeg måtte gøre noget for at vise, at det ikke er mig (som har slået kvinden, red.), fortæller Robert Hansen.

Om Robert Hansen er skyldig eller uskyldig i vold, bliver vi klogere på tirsdag eftermiddag, hvor der ventes at falde dom i sagen.

Sponsoreret indhold