
Chok på flymarkedet: Billetter rasler ned trods ny skat

LÆS OGSÅ: Her er dommen over Danmarks dyreste fastelavnsbolle
Flypriserne har taget et overraskende dyk, selvom den nye flyskat blev indført i januar 2025
For i stedet for at stige er priserne på flere ruter faldet markant, og nogle billetter er blandt de billigste, der nogensinde er set.
Ifølge Dansk Flyprisindex, der har overvåget flypriserne siden 2009, er gennemsnitspriserne på europæiske destinationer fra København nemlig faldet med 23 procent, mens interkontinentale billetter er blevet 15 procent billigere.
Fra Billund er udviklingen den samme med et fald på 18 procent for europæiske destinationer og otte procent for interkontinentale rejser.
Og det er flere populære ruter, der ifølge Dansk Flyprisindex har oplevet store prisfald.
En returbillet fra København til Wien kan nu fås fra 253 kroner, mens en tur til Paris er set til 306 kroner tur/retur og inklusive skatter og afgifter.
Flybilletter til Barcelona er nede på fra 367 kroner, og en rejse til Rom kan bestilles for 552 kroner.
På de længere ruter er New York nu tilgængelig fra for 1679 kroner, Dubai for 1.901 kroner og Beijing for 4247 kroner.
Også fra Billund er priserne faldet. Her koster en tur til London fra 224 kroner, mens en billet til Wien kan fås fra 248 kroner.
En returbillet til Barcelona ligger på 470 kroner, mens New York kan nås fra for 2973 kroner, viser data fra Dansk Flyprisindex.
Den nye flyskat, som blev indført for at gøre luftfarten dyrere og mindske klimaaftrykket, har med andre ord svært ved at få den ønskede effekt på priserne.
Skatten på 30 kroner for europæiske ruter og op til 300 kroner for interkontinentale flyvninger er i stedet blevet opvejet af en intens priskrig mellem flyselskaberne.
Forklaringen på de lavere priser er ifølge Dansk Flyprisindex, at der er kommet et større udbud af rejser, samtidig med at efterspørgslen ser ud til at være lavere, hvilket bare presser priserne yderligere ned.
