Viralt9 timer siden

Har rekorden for verdens længste kys: Nu er de gået fra hinanden

Parret bag den vanvittige rekord er ikke længere et par
Ekkachai Tiranarat og Laksana Tiranarat er ikke længere sammen. 
Ekkachai Tiranarat og Laksana Tiranarat er ikke længere sammen.
 Foto: Sakchai Lalit/AP/Ritzau Scanpix

Siger navnene Ekkachai og Laksana Tiranarat dig noget? Nej?

Jamen det var da dem, der i 2013 nuppede en plads i Guiness World Records for verdens længste kys.

Hvor lang tid de kyssede, spørger du? Bare 58 timer og 35 minutter.

Jamen hvis man kan holde ud at kysse på en person i næsten to et halvt døgn uden pause, så har de det vel også strålende i dag? Nej, tilsyneladende ikke.

Parret er nemlig gået fra hinanden. Det fortæller Ekkachai Tiranarat i BBC-podcasten "Witness History".

Han fortæller ikke, hvornår parret gik fra hinanden, men slår fast, at de blev sammen i lang tid efter den vanvittige kysserekord.

Rekorden er i øvrigt ikke blevet slået siden.

Måske delvist fordi, Guiness World Rekords har sløjfet konkurrencen. For meget spyt og akavede toiletbesøg ...

Sponsoreret indhold