Kongelige6 timer siden

Sårbar prins Joachim i ny dokumentar: - Er jeg et produkt?

Traileren til prins Joachims kommende dokumentar "Hærvejen" er offentliggjort og tegner et sårbart billede af prinsen
En dokumentar om og med prins Joachim er på vej. 
En dokumentar om og med prins Joachim er på vej.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Eksklusivt interview med prins Henrik: Hun gør mig til nar

Prins Joachim har sammen med forfatter Steffen Jacobsen reflekteret hele vejen langs hærvejen i dokumentaren af samme navn, som får premiere på CPH:DOX den 20. marts.

Her deler dronning Margrethes yngste søn ud af sine tanker om tilværelsen, og ud fra traileren at dømme, er han yderst åben og ærlig.

- Når jeg ser andre menneskers liv, så spørger jeg ofte mig selv: Er jeg et produkt? Har jeg noget at give andet end…, siger han og lader resten hænge i luften.

"Prins Joachim og forfatter Steffen Jacobsen er på vandretur ned gennem Jylland – med sig har de egne livshistorier som Prins til Danmark og som første klasses mønsterbryder."
"Prins Joachim og forfatter Steffen Jacobsen er på vandretur ned gennem Jylland – med sig har de egne livshistorier som Prins til Danmark og som første klasses mønsterbryder."
 Foto: Per Fredrik Skiöld /Nordisk Film Production

Det er ikke første gang, Joachim taler ud om svære følelser.

I et interview med det franske magasin Point de Vue fortalte han i 2021, at han har svært ved at forstå sin rolle som nummer to.

- Mellem os er det mere kompliceret. Kronprinsen skal blot følge tingenes gang.

- Men intet er defineret for nummer to og vedkommendes hustru, hverken på skrift eller i tale, lød det dengang fra prins Joachim.

Det blev ikke nemmere, da seniordronningen i efteråret 2023 fratog Joachims børn deres prinse- og prinsessetitler og degraderede Nikolai, Felix og Henrik til grever, mens Athena nu har titel af komtesse.

- Jeg fik fem dages varsel på det her. Til at fortælle mine børn, at til nytår bliver deres identitet taget fra dem. Jeg er meget, meget ked af det over at se dem kede og uforstående over for det, der sker over hovedet på dem, sagde han til B.T.

Også prins Henrik led under sin rolle som den udefinerbare toer i kongehuset.

- Min far stiftede bekendtskab med samme utilfredsstillelse og formåede aldrig at få klargjort sin plads i kongefamilien.

Prins Henrik luftede flere gange sin holdning til sin rolle i kongehuset offentligt.

Franskmanden havde svært ved ikke at være ligestillet med sin hustru og utilfreds med sin titel af prinsgemal.

Det kulminerede i 2017, da han nægtede at lade sig begrave i Roskilde, som traditionerne ellers foreskriver.

– Det er hende, der gør mig til en nar. Jeg har ikke giftet mig med dronningen for at blive begravet i Roskilde.

– Min kone har besluttet, at hun gerne vil være dronning, og det er jeg meget glad for. Men som menneske skal hun vide, at hvis en mand og kone er gift, så er de lige, påpegede Henrik.

Du kan se traileren til dokumentaren "Hærvejen" her.

Sponsoreret indhold