Robinson-deltager skal i retten: Kørte bil påvirket af hash- og alkohol

LÆS OGSÅ: Robert Hansens ekskæreste indlagt på hospitalet: - Ring, din so!
Det er aldrig en god idé at blande rusmidler med at køre bil. Det må en tidligere deltager i Robinson nok også indse.
Kvinden, som er i 30'erne, er nemlig blevet tiltalt i en sag om at have sat sig bag rattet påvirket af thc og alkohol - hele to gange inden for bare én måned.
Det viser anklageskriftet i sagen, som SE og HØR har fået aktindsigt i.
Ifølge anklageskriftet går anklagemyndigheden efter at få idømt kvinden en bøde- og fængselsstraf - ved den ene episode mener politiet da også, at hun var påvirket af både thc - som er det psykoaktive stof i en cannabisplante - og alkohol.
Første episode fandt sted 8. september sidste år, da kvinden blev stoppet i en bil cirka 45 minutters kørsel fra sit hjem i Jylland.
Det skete klokken 01.50 om natten, hvor politiet hev et alkoholmeter frem for den tidligere Robinson-deltager.
Her viste det sig, at kvinden havde drukket for meget, hvorfor hun endte med at få taget en blodprøve - den viste en blodprøve taget klokken 3 om natten.
Den viste, at hun på det tidspunkt havde en promille på 0,79 - et stykke over det tilladte 0,5.
Men problemerne stoppede tilsyneladende ikke her - politiet testede hende nemlig også for narkotiske stoffer.
Og den slog ud på thc, der som tidligere nævnt er det aktive stof i cannabis, der herhjemme blandt andet kan være hash og skunk.
Ved samme lejlighed fandt politiet to store klumper hash - til sammen vejede de 15,24 gram, hvorfor hun også et tiltalt for besiddelse af euforiserende stoffer, men dog til eget brug.

Knaldet igen måneden efter
4. november - under én måned efter - var den så gal igen.
Her blev kvinden også stoppet af politiet omkring 45 minutters kørsel fra sit hjem, og denne gang havde hun da holdt sig fra at drikke alkohol.
En blodprøve viste dog, at kvinden også denne dag var påvirket af thc - langt over de tilladte 0,003 milligram.
Politiet fandt samtidig en noget mindre klump hash på kvinden end ved første episode, som denne gang vejede 3,75 gram - til eget brug.
SE og HØR har forsøgt at række ud til den tidligere Robinson-deltager, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.