
Mystikken vokser om Gene Hackmans død: To har overlevet

LÆS OGSÅ: Gene Hackman fundet død
Den legendariske skuespiller Gene Hackman og hans hustru, Betsy Arakawa, er fundet døde i deres hjem i Santa Fe, New Mexico.
Og fundet af de to lig har nu fået myndighederne til at sætte en omfattende efterforskning i gang.
Ifølge TMZ udelukker sheriffen intet - heller ikke en forbrydelse.
Santa Fe County Sheriff Adan Mendoza fortæller således, at hans folk reagerede på en anmeldelse onsdag og rykkede ud til Hackmans bolig.
Da betjentene trådte indenfor, blev de mødt af et makabert syn – Hackman, Arakawa og en af deres tre hunde var døde. To andre hunde overlevede, hvilket er en overraskende ny oplysning i sagen
Ifølge Mendoza trak betjentene sig straks ud for at få en ransagningskendelse, så de kunne undersøge hjemmet nærmere.
- Det er standardprocedure ved dødsfald, forklarer han og understreger, at det endnu er uvist, om der ligger en forbrydelse bag.
For at sikre politifolkene blev både et gasfirma og brandvæsnet tilkaldt for at teste for giftige dampe.
Ifølge sheriffen havde ligene ligget der i mindst et døgn, men der var ingen synlige tegn på vold.
- Vi udelukker ingenting, siger Mendoza, som peger på, at der kan være tale om alt fra et dobbeltmord, selvmord, en ulykke eller naturlige årsager.
Det er fortsat uvist, hvad der skal ske med parrets to overlevende hunde.
Myndighederne vil senere i dag komme med en opdatering, når der er nyt i sagen.
