Reality28. februar 2025

Philine Roepstorff må ændre planerne: Føder i Tyskland

Alt blev vendt på hovedet for Philine Roepstorff og Jacob Bruun Larsen i januar. Nu har kendisparret måtte ændre deres fødselsplaner radikalt
I reality-serien “Bendtner og Philine” afslørede Philine, at hun drømmer om at starte sit eget tøjbrand.
 Video: Aller Media

LÆS OGSÅ: PHILINE MED I NYT REALITYPROGRAM

Siden den 8. januar har livet været lidt af en rodebutik for Philine Roepstorff. Her skiftede fodboldkæresten Jacob Bruun Larsen nemlig til den tyske klub Stuttgart, og kendisparret måtte lynhurtigt flytte fra England til Tyskland.

Derfor har modellen og dribleren haft en del at se til på det praktiske plan, og alt det sker, mens parret venter deres første barn.

- Jeg har været lidt stille den sidste uge. Jeg har ikke født, selv om mange er søde at spørge. Det har blot været en hektisk uge, skriver Philine i et følsomt opslag på sin Instagram-profil.

Jacobs klubskifte skete, mens hans gravide kæreste var i fuld gang med at renovere en lejlighed i København, men den proces har hun måtte standse. Det betyder også, at parrets guldklump nu kommer til verden i deres nye hjemland.

- Jeg har måtte indse, at lejligheden og renoveringen ikke blev færdig. Og dermed tage et valg om at føde i Tyskland, hvor vi var så heldige at få et sted med hurtig overtagelse, så vi kunne være heldige at komme på plads her inden babys ankomst, afslører Philine.

Philine Roepstorff, Jacob Bruun Larsen
Inden længe bliver Philine Roepstorff og Jacob Bruun Larsen forældre for første gang.
 Foto: Privat

- Det betød også, at jeg har måtte sætte en kæp i hjulet for nogen processer i renoveringen og lige koncentrere mig om at komme på plads i Tyskland, uddyber hun.

Midt i flyttekaos og renovering har Philine og Jacob også haft en del hospitalsbesøg i det tyske, hvor deres lille altså melder sin ankomst.

- Vi har skulle til en masse læge og hospitals ting i Tyskland og lige kommet ind i systemet her. Vi har en masse udpakning denne uge af flyttekasser og møbler, fortæller Philine.

Flytningen er dog ikke så skidt, at det ikke er godt for noget andet. For når arvingen melder sin ankomst i det sydvesttyske, har Philine nu større chance, at Jacob er med til fødslen.

- Nu er vi alle tre sammen og set på den positive side, så er jeg ikke længere bange for, at Jacob ikke når fødslen, han skal dog være tolk, skriver Philine med et grin.

Se hele opslaget her:

Sponsoreret indhold