Kendte9 timer siden

Bjarke Ingels køber sommerhus for tocifret millionbeløb

Der er 180 graders havudsigt fra Bjarke Ingels nye ferieresidens – og det har ikke været helt billigt
Bjarke Ingels har købt en lækker strandvejsvilla til 32 millioner kroner.
Bjarke Ingels har købt et idyllisk sommerhus i Rørvig.
 Foto: Michaela Rihova/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Bjarke Ingels fordobler overskuddet: Runder en milliard kroner

Den 1. marts får Bjarke Ingels nøglerne til sit nye sommerhus i Rørvig.

Han får også gjort et stort indhug i formuen.

Stjernearkitekten har således betalt svimlende 17,9 millioner kroner for det stråtækte ferieparadis, der er bygget i 1942, viser et opslag i tingbogen.

Det er lykkedes BIG-ejern at presse prisen en lille million ned. På prisskiltet stod der 18.750.000 kr., da det i november blev taget af markedet.

Huset er 157 kvadratmeter og råder over seks værelser. Det ligger på en 5.283 kvadratmeter stor grund med udsigt til natur og hav – og langt til nærmeste nabo.

Ejendommen er beliggende i den nordligste del af Rørvig og har en 180 graders udsigt over havet.

Huset har lige siden 1942 været i samme families eje og er én gang istandsat i 2005. Ifølge salgsannoncen er der stråtag, sorte bjælker og grønmalede sprosser.

Huset har ifølge mægleren huset seks betjente, inden de under anden verdenskrig flygtede fra tyskerne.

”Leve et frit Danmark”, skrev de i den takkehilsen, de efterlod i gæstebogen, inden de tog flugten til Sverige.

Bjarke danner par med Ingvill, som han har sønnen Leo på et år med. Derudover har han sønnen Darwin med ekskæresten Ruth.

Sponsoreret indhold