Gustav fra 9000 Håb viser VILD tatovering frem: - Fandme vanvittigt

LÆS OGSÅ: Lagde du mærke til det? Leslie forstyrret midt i optræden
Der er "X Factor", og så er der FCK.
Det lader til at være de to ting, der fylder mest for 21-årige Gustav, som udgør en del af Simon Kvamms trio 9000 Håb.
I hvert fald er "X Factor"-deltageren så stor fan af Superliga-holdet og Thomas Delaney, at han har fået tatoveret et portræt af midtbanespilleren på sin overarm.
- Jeg er kæmpestor FCK-fan og har altid været det. Da jeg begyndte at komme i Parken, det var da Delaney var en ung knægt på 16-17 år, så vi har ligesom fulgtes ad, i og med jeg kom fast i Parken, og han blev en etableret spiller, fortæller Gustav til SE og HØR.

Forud for fredagens liveshow var 9000 Håb da også så heldige at møde selveste Hr. Delaney inde i Parken.
Og her så Gustav selvfølgelig sit snit til at vise landholdsdarlingen sin tatovering.
- Det er fandme vanvittigt. Det er dedikation, var reaktionen fra midtbanespilleren.

Men for Gustav, der selvfølgelig har mødt midtbanespilleren før, slår det dog ikke at medvirke i Danmarks største sangkonkurrence.
- Jeg var meget glad, det var meget imponerende. Det slår dog ikke den her oplevelse, slår Gustav fra 9000 Håb fast overfor SE og HØR fredag aften.