KendteI går

Sissal vandt Melodi Grand Prix: - Jeg må skuffe jer

Sissal havde store planer om at drikke, feste og danse i kølvandet på lørdagens sikre sejr i Melodi Grand Prix. Men sådan gik det ikke
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sissal vandt Dansk Melodi rand Prix: - Jeg må skuffe jer

Hun var favorit fra starten, og det blev da også Sissal, der endte med at løbe med sejren ved årets Melodi Grand Prix.

Efter sejren havde den 30-årige ”Hallucination”-hitmager store planer om at feste og drikke sig ”bankestiv”, som hun selv beskrev det.

Så langt nåede hun dog ikke, røber hun søndag middag overfor SE og HØR.

- Jeg må skuffe jer alle sammen, siger hun med et grin og uddyber:

- Jeg var så overvældet og havde været oppe at køre i flere dage, og jeg havde været sammen med så mange mennesker, at jeg blev ramt af en mur.

Derfor blev bytur skiftet ud med blød seng:

- Jeg havde brug for at tage hjem og slappe af. Jeg nåede at sige hej og performe lidt og tale med de andre deltagere, og så tog jeg hjem for at få lidt søvn.

Søvnen var nu også tiltrængt for den 30-årige sanger:

- Jeg havde ikke sovet i tre dage!

I nat blev det så til fem-seks timer. Det var tiltrængt, fortalte Sissal, der senere på foråret skal sætte snuden mod Schweiz, hvor finalen i Eurovision som bekendt afholdes.

Inden da håber hun dog at få lidt mere hvile, for det er altså tiltrængt:

- Jeg føler, jeg har brug for 12 timers søvn for at komme ovenpå, siger hun med et smil til SE og HØR.

Du kan høre hele interviewet øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold