Regitze Bach revser Viaplay: Jeg fremstår som en idiot

Læs også: Lucas Buchardt sviner Regitze Bach: - Fiks dig selv!
Regitze Bach lægger ikke skjul på, at hun er en pige med holdninger, og hendes direkte facon på "Paradise Hotel" har skabt stærke reaktioner – både blandt de andre deltagere på hotellet og i kommentarsporet på sociale medier, faktisk så mange at hun nu har lukket for kommentarerne på sin Instagram-profil.
Først stod hun fast på, at hun ikke fortrød sin opførsel og var der for at levere godt tv. Men nu har piben fået en anden lyd, og hun fortryder sin opførsel.
Nu mener hun, at klipningen ikke er helt retvisende, fortæller hun til SE og HØR.
- Mange af de hyggelige, rare og omsorgsfulde samtaler, jeg havde med de andre vises ikke. Det er selvfølgelig ærgerligt, for jeg ville ønske, at seerne fik et mere nuanceret billede af, hvem jeg er.
- Det ikke fordi, jeg skal forsvare mig selv, da jeg er fuldt ud bevidst om, at jeg har gjort ting, der gjorde mig upopulær på hotellet de sidste dage. Men når man udelukkende vælger at vise negative ting, bliver det svært som seer ikke at synes, jeg er hende den dumme, siger Regitze Bach.
Ikke virkeligheden
Selvom paradisoen udmærket er klar over, at hun selv gik over grænsen, da hun kaldte veninden Rosa Hatting for "fucking dum i hovedet", så mener hun, at klipperne har haft det lidt for sjovt i klipperummet - og at der er mange nuancer der ikke kommer frem.
- Selvfølgelig har jeg sagt de ting, der bliver brugt, bare ikke i de situationer. De (Viaplay.,red) tager svar, jeg giver på spørgsmål, og klipper dem sammen med en helt anden situation.
- Jeg forstår, at det ofte er nødvendigt i programmer som dette at vælge en, som skal have rollen som "skurk". Der er mange nuancer, som ikke kommer frem.
Her refererer hun blandt andet til øjeblikket, hvor Theis blev smidt ud af programmet, hvor hun brød sammen for rullende kameraer.
Ifølge Regitze fik seerne kun et overfladisk indblik i hendes relation til Theis.
- Det virker totalt malplaceret, at jeg bliver ked af det, da han ryger ud af hotellet. Det skaber et skævt indtryk af, hvad der egentlig foregik, og det får mig til at fremstå som en idiot.
SE og HØR har konfronteret Viaplay, hendes beskyldninger, og de afviser at have klippet Regitze til at være skurk.
- Vi klipper ikke vores deltagere til at være noget, de ikke er, eller mene noget, de ikke mener. Vi filmer døgnet rundt, og det er derfor ikke alle optagelser, der er plads til i programmerne. Vi er altid tro mod virkeligheden på hotellet og går med de historier, hvor der er kærlighed, konflikt, venskaber, humor, og handlinger der har konsekvenser for spillet.