KendteI går

Dennis Knudsen jubler: Huset er solgt

Dennis Knudsen har solgt sin villa i Korsør og vender nu tilbage nordpå for at være tættere på sin familie
Så har Dennis Knudsen solgt huset.
Så har Dennis Knudsen solgt huset.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen kaster sig ud i et nyt eventyr: Det har været savnet

Dennis Knudsen er kommet hjem en måned før tid fra Thailand, og det er der en særlig årsag til.

Hans store villa i Korsør er nemlig blevet solgt, og nu skal han til at finde et nyt sted at bo. Det skriver han i et opslag på Instagram.

Til SE og HØR fortæller Dennis Knudsen, at han er overrasket over, at handlen gik så hurtigt igennem, og nu er det på tide at vende snuden "hjem".

- Jeg skal nordpå igen, tættere på min bror og mor, er meldingen fra Dennis Knudsen.

13.000.000 millioner kroner fik han for den store villa, som han i 2021 købte for 11.250.000 kroner.

Havde det stået til kendisfrisøren selv, var villaen blevet solgt for 14.995.000 kroner – det var i hvert fald den oprindelige udbudspris, han var dog godt klar over, at det var højt sat.

- Jeg satte det til 15 millioner, fordi det ville være fantastisk, hvis nogle købte huset for det. Jeg vidste godt, at det blev solgt billigere.

Næsten to millioner for tre år i Korsør – det er en handel, Dennis Knudsen er godt tilfreds med.

- Jeg elskede Korsør, det har været helt vildt fantastisk. Jeg kommer aldrig til at bo så lækkert og stor igen, det ved jeg. Men min familie bor langt væk derfra, dem jeg har sgu savnet at være tæt på. Specielt nu, hvor jeg ikke har haft bil i 1,5 år, så har det været tungt.

Dennis Knudsen flytter først ud af huset til juni, så han har masser af tid til at finde et nyt sted til ham og børnene.

Nu hvor han har planer om at rykke nordpå, understreger han, at han stadigvæk beholder salonen i Korsør.

Sponsoreret indhold