Nyheder4. marts 2025

Raser over sædtegnefilm: Er I pædofile?!

En tegnefilm ved navn "Spermageddon" har bragt sindende i kog blandt tusindvis af forældre
Filmens to hovedpersoner, Lisa og Jens, der forsøger at have sex for første gang. 
Filmens to hovedpersoner, Lisa og Jens, der forsøger at have sex for første gang.
 Foto: Qvisten Animation, SF Studios

Torsdag har filmen "Spermageddon" premiere i landets biografer.

Men tegnefilmen, der handler om sex og sædceller, er faldet en hel del for brystet i nabolandene Sverige og Norge.

Her er der nemlig stor utilfredshed med, at filmen har en aldersgrænse på henholdsvis 11 og 12 år, da mange mener, den er alt for lov.

Det skriver TV 2.

Derfor har den svenske skolevejleder og tidligere diakon Sofia Singemo startet en underskriftindsamling med formålet om at starte en bredere debat.

Hun mener nemlig, at filmen med replikker såsom "jeg knepper dig, til du brister" er for seksualiseret til børne-øjne.

Indtil videre har har knap 5000 personer afgivet deres underskrift, og flere af underskriverne raser i kommentarsporet.

- Dette er under al kritik!!! Og det er ikke noget, der skal presses op i børnenes ansigt! Er I pædofile?! Grooming på højt niveau!, skriver en, mens det fra en anden lyder:

- Jeg tænker på børnene, denne film er grotesk og modbydelig. Filmen opmuntrer til seksuelle tanker hos børn, som de ikke er modne nok til.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-03-04/sperm-1.jpg
De to sædceller, Cumilla og Simens, som i filmen kæmper sig gennem kondom og sæddræbende creme.
 Foto: Qvisten Animation, SF Studios

I Danmark skal man være syv år gammel for at kunne se filmen. En vurdering, der er lavet af Medierådet, lyder således:

"Filmen har en let og humoristisk grundstemning. Store dele af filmen indeholder dog et meget seksualiseret og til tider voldsomt sprog. Derudover er der flere scener, hvor nogle af historiens sædceller bliver slået ihjel, kvalt eller ætset væk. Da filmen foregår i et tegneserieunivers, der er langt fra realistisk, og klipningen sker i et roligt tempo med en positiv forløsning, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år."

Den vurdering er distributionschef hos SF Studios, der viser filmen, Frederik Malling Juul enig i.

- Det er en animationsfilm med talende sædceller. Det, kan jeg ikke se, skader nogen, fortæller han TV 2.

"Spermageddon" får dansk premiere 6. marts.

Sponsoreret indhold