Kendte10 timer siden

Afgørelsen er faldet: Janni Ree taber sagen mod Karsten

Der er nu faldet afgørelse i "Evig Diva"-retsagen, og Retten i Hillerød har bestemt, at den omdiskuteret bog skal tages ned af hylderne landet over
Her ankom Ree-lejren til retten.
Her ankom Ree-lejren til retten.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Selvsikker Janni Ree regner med sejr: - Vi gjorde det godt i retten

"Evig Diva"-dramaet mellem Janni og Karsten Ree er netop blevet afgjort i Retten i Hillerød, og Jannis bog "Evig Diva" skal tages ned af hylderne.

I en pressemeddelelse skriver Retten i Hillerød, at forlaget "skal tilbagekalde allerede udgivne eksemplarer af bogen fra distributører og detailhandlen".

Derudover må der ikke trykkes "yderligere udgivelse eller på anden måde offentliggørelse af visse nærmere angivne dele af bogen".

Det sker efter, at Janni og Karsten onsdag 5. marts mødtes i Retten i Hillerød, hvor Karsten Ree forsøgte at stoppe sin ekskones bogdrøm ved at få nedlagt et fogedforbud mod bogen "Evig Diva", fordi han mener, hun har brudt en underskrevet fortrolighedserklæring, hun skrev under på i august 2023 - og det har Karsten Ree nu fået delvist medhold i.

Til SE og HØR oplyser Jeppe Stokholm nu, at Janni Ree fortsat må udgive bogen, hvor specifikke passager, der omhandler Karsten, skal fjernes.

SE og HØR har været i kontakt med Ree-lejren, der er ved at tage stilling til sagens afgørelse.

Op til udgivelsen af bogen forsøgte rigmanden at nedlægge fogedforbud mod bogen "Evig diva", men samme dag som retssagen fandt sted valgte forlaget Buster Nordic at fremskynde processen og udgive bogen - derfor har bogen allerede været på hylderne i en uge.

Var sikker på sejr

Da SE og HØR mødte Janni Ree til hendes boglancering og fødselsdagsfejring i går aftes, var hun helt sikker på at vinde sagen, men nu har retten afgjort, at bogen - efter at have stået på hylderne i en uge, skal tages ned.2

- Mine forventninger er, at der ikke bliver nedlagt fogedforbud, fordi så tænker jeg, at de havde gjort det. Det ville være mærkeligt, hvis man venter en uge, sagde Janni Ree aftenen før afgørelsen faldt.

Også forlaget var sikre på at vinde sagen, dagen før afgørelsen, havde Buster Nordic bestilt et nyt oplag af bøger, efter deres lager blev tømt.

Det passer ikke

Forud for retsmødet fortalte forlaget Buster Nordic, at de ville anke sagen til landsretten, hvis de tabte den.

Til pressen fortæller forlaget Buster Nordic, at de ikke kendte til fortrolighederklæringen, da bogdrømmen fik sin spæde start, og først blev gjort opmærksomme på det 9. januar.

- Vi blev bedt om at håndhæve fortrolighedserklæringen, det vil vi gerne, men vi var nødt til at se erklæringen, siger Buster Nordic.

Derfor havde de ikke erklæringen

Ifølge Buster Nordic forsøgte Ree-lejren at stoppe bogen, og som minimum have den til gennemlæsning, inden den blev udgivet.

Dengang nægtede Ree-lejren, ifølge forlaget, at sende fortrolighedserklæringen og ifølge dem var meldingen, at Janni selv skulle udlevere erklæringen til forlaget.

- Janni kunne ikke udlevere den til os, havde hun gjort det, havde hun overtrådt de betingelser, på deres opfordring, lyder det videre fra Buster Nordic.

Til SE og HØR fortæller Sune Aaagaard, at de havde givet Janni lov til at udlevere erklæringen, og dermed ville der ikke være brud på fortrolighederklæringen.

- Vi har skriftlig overfor Buster Nordic sagt, at det var helt okay med os, at fortrolighedsaftalen blev udleveret fra Janni til Buster Nordic, og dermed er det ikke en overtrædelse af fortrolighedsaftalen, for så længe der er en accept fra den anden part, så overtræder man faktisk ikke aftalen, lyder det fra Sune Aagard, der er kommunikationsansvarlig fra Ree-imperiet.

Sponsoreret indhold