Linse Kessler støtter Janni Ree i retten: - Hun har været skidenervøs

LÆS OGSÅ: Janni Ree afslører: Gravid syv gange og fået fem aborter
Nogle havde måske luret, at der var et venskab under opsejling mellem Brygge-dronningen Linse Kessler og Janni Ree, da de stod sammen på den røde løber til Reality Awards i januar.
De færreste havde nok sat deres penge på, at de to tv-kendisser ville udvikle et så tæt venskab, at Linse Kessler i dag har valgt at tage med Janni Ree til retssagen i Hillerød for at støtte hende.
- Jeg er da skidenysgerrig, og jeg er her for at støtte op om Janni, fordi hun har været skidenervøs over det, fortæller Linse i frokostpausen til SE og HØR og fortæller, at hun lige har været ude og spise frokost med Janni, der virker okay efter omstændighederne.
- Hun virker ikke nervøs mere. Og så blev jeg så glad for, at hun var okay faktisk. Hun var mere end okay med, at I blev smidt ud.
Venskabet går en del længere tilbage end blot et par måneder, hvor de stod sammen til realityverdenens største fest, Reality Awards, fortæller hun.
- Vi har kendt hinanden i mange år, vi har ikke hængt så meget ud. Kun indimellem, fortæller hun videre.
Tilstår altid
Som Linse Kessler selv fortæller til pressen, er det ikke noget nyt for hende at være i retten, men i dag er på en anden måde.
Ifølge hende selv er hun nemlig vant til at sidde som hovedperson på anklagebænken.
- Jeg er vant til at sidde og være anklaget, men, som jeg lige sagde til Janni, så har jeg det aldrig sådan ”gad vide om jeg bliver dømt eller ikke dømt”, for mine sager er indrømmelsessager. Jeg siger altid, at det var mig. Det er dejligt nemt, det er mere, hvad får jeg i dom.