Kendte6. marts 2025

Efter kæmpe drama: Janni Rees bog stryger til tops

På under et døgn har "Evig Diva" indtaget bestsellerlisten, trods Karsten Rees forsøg på at stoppe udgivelsen. Retssagen er udskudt, og derfor bliver bogen på hylderne indtil den endelige afgørelse falder
Janni Rees bog må blive på hylderne en uge mere, og allerede nu er folk vilde efter den.
Janni Rees bog må blive på hylderne en uge mere, og allerede nu er folk vilde efter den.
 Foto: Mikael Rieck

Læs også: Kæmpe kovending: Janni Ree klager over afgørelsen

Den omdiskuterede bog "Evig Diva" har kun været på hylderne i et døgn, men er allerede strøget helt til tops.

Det fremgår af Saxos hjemmeside, hvor den lige nu ligger i top tre på bestsellerlisten.

Bogen har fået massiv omtale efter Karsten Ree forsøgte at nedlægge et fogedforbud mod den i Retten i Hillerød i går, og det kan også være årsagen til, at folk vil have fingre i den – den risikerer nemlig stadig at blive taget af hylderne.

Sagen er blevet udskudt, og Janni Rees bog "Evig Diva" får lov at blive på hylderne indtil den endelige afgørelse falder 12. marts.

- Nu har jeg en helt uge til at sælge min bog og gøre det jeg skal. Jeg synes det er positivt, de ville have nedlagt fogedforbud i dag, så jeg synes lidt det er en sejr, sagde Janni Ree efter retsmødet i går.

Tak til Karsten

Efter retsmødet takkede Janni Ree og Jeppe Stokholm Karsten Ree for den store medieomtale, sagen har skabt.

- Vi bør egentlig sige tak til Karsten Ree for al den markedsføring af bogen. Det kunne vi ikke have gjort selv, siger Jeppe Stokholm til pressen, der var til stede i Retten i Hillerød.

Inden retsmødet var afsluttet, fortalte forlaget Buster Nordic til SE og HØR, at de naturligvis også var glade for den enorme omtale, sagen har medført, og at forhandlerne nu står i kø for at få flere eksemplarer på hylderne.

- Vi har udnyttet situationen – alt andet ville være tåbeligt – og vi holder os inden for lovens rammer, lyder det fra Buster Nordic til pressen.

Sagen om fogedforbud bliver afgjort i onsdag 12. marts i Retten i Hillerød.

Sponsoreret indhold