
Stor Caroline Wozniacki mystik: – Jeg tænker, hun er stoppet med at spille tennis

LÆS OGSÅ: Patrick Wozniacki taler om spekulationer
Det er sidste kamp, som Caroline Wozniacki, 34, har spillet.
I december kom det frem, at Wozniacki skulle spille i Australian Open, men måneden efter blev det overraskende meldt ud, at danskeren alligevel ikke stillede op.

Hun kommer heller ikke til at spille i hverken Indian Wells eller Miami Open, og det har fået TV2s tennisekspert Peter Bastiansen til at tro, at det er slut for stjernen.
Det fortæller han til BT.
- Jeg tænker, hun er stoppet med at spille tennis.
- Jeg anser hendes karriere for at være færdig. Uanset hvad hun siger og gør. For når jeg ser hendes Instagram, så er hun jo mere på stranden og golfbanen end på tennisbanen.
Peter Bastiansen nævner også, at hun efterhånden har tabt mange ranglistepoint, og dermed ryger længere og længere ned på ranglisten.
Tenniseksperten forstår derfor ikke, at Wozniacki ikke har meldt ud, at hun er færdig, hvis det altså er den beslutning, som hun har taget.
Til mediet slutter han af med at sige, at han havde regnet med, at hun ville annoncere karrierestoppet under enten Indian Wells eller Miami Open, men nu kommer hun altså ikke i kamp der.
Derfor kalder Bastiansen også det ”en vittighed”, hvis den 34-årige danske tennislegende vælger at spille igen.