Streaming19 timer siden

Nu kommer sæson syv af "Sommerdahl": Peter Mygind overvældet af succesen

TV2 Charlies krimiserie "Sommerdahl" vender tilbage med sæson syv.
Peter Mygind er glad for, at han endnu en sæson får lov at spille efterforskeren Dan Sommerdahl i TV2 Charlies krimiserie.
Peter Mygind er glad for, at han endnu en sæson får lov at spille efterforskeren Dan Sommerdahl i TV2 Charlies krimiserie.
 Foto: Hanne Juul

Læs også: Mathias Käki Jørgensen har fundet den eneste ene: Vil bruge resten af livet sammen med Line Hvid

Har du også gået og håbet på endnu flere afsnit af "Sommerdahl", så er der godt nyt til dig, for næste år vender TV2 Charlies krimihit tilbage med sæson syv.

Sidste afsnit af sjette sæson er netop kørt over skærmen, og her i foråret begynder seriens hovedrolle Peter Mygind og resten af holdet at optage helt nye afsnit.

Dan Sommerdahl og hans hold fortsætter med at opklare mord i sæson 7.
Dan Sommerdahl og hans hold fortsætter med at opklare mord i sæson 7.
 Foto: TV2 (Henrik Petit)

Den store succes, som TV2 Charlie-serien har opået siden første sæson fik premiere i 2020, er seriens Dan Sommerdahl, skuespilleren Peter Mygind, meget overvældet over.

- Om det er på rejser i udlandet eller en mormor med sit barnebarn, som stopper mig for at hilse på Dan Sommerdahl. Vi er overvældet over, at så mange forskellige generationer følger med i vores Blue Sky serie (Ifølge TV2 er Blue Sky en krimigenre, red.), siger Peter Mygind.

Det er første gang, at den 61-årige skuespiller har den samme rolle i så mange år.

- "Sommerdahl" er blevet min til dato længste rejse som skuespiller, og jeg er dybt taknemlig over at få lov til at fortsætte i rolle som Dan og at lade mig rive med i Dans mange udfordringer som politimand og menneske, lyder det fra Mygind, der roser holdet bag krimiserien - både dem, der arbejder foran og bag kameraet.

I sæson syv får vi forhåbentlig svar på, om det er helt slut mellem Josefine og Dan Sommerdahl. og Dan Sommerdahl
I sæson syv får vi forhåbentlig svar på, om det er helt slut mellem Josefine og Dan Sommerdahl.
 Foto: TV2/Henrik Petit

Scenerne i krimihittet er altid sat i Helsingør, og den nordsjællandske kystby er Mygind fortsat vild med.

- Jeg elsker Helsingør og er så glad for den positive modtagelse, vi får, når vi filmer rundt omkring i byen.

Peter Mygind, som spiller hovedrollen i "Sommerdahl" er vild med Helsingør - den nordsjællandske kystby, hvor serien bliver optaget.
Peter Mygind, som spiller hovedrollen i "Sommerdahl" er vild med Helsingør - den nordsjællandske kystby, hvor serien bliver optaget.
 Foto: Hanne Juul

TV2 oplyser til SE og HØR, at optagelserne til sæson 7 af "Sommerdahl" forgår i gang senere på foråret og den nye sæson vil formentlig blive sendt til næste år.

Sponsoreret indhold