Krimi7. marts 2025

Amok i SuperBrugsen: Tæskede person med redbull og bed i armen

En mand gik i blodrus i et lokalt supermarked på Sjælland, efter han havde stjålet en redbull
En redbull-dåse spiller en central rolle i en voldssag mod en 22-årig mand. Han gik amok i sjællandsk supermarked.
En redbull-dåse spiller en central rolle i en voldssag mod en 22-årig mand. Han gik amok i sjællandsk supermarked.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Flere gange har eksperter og fødevaremyndigheder advaret mod, at børn og unge drikker energidrikke på grund af de meget høje mængder af koffein i de energiholdige drikke.

Det vides dog ikke, om det var koffeinen, der fik en 22-årig mand til at gå amok i SuperBrugsen i Vemmelev i april sidste år.

Her gik den 22-årige mand i en form for blodrus, efter han havde stjålet en redbull i forretningen.

Ifølge politiet begik han grov vold, da han slog et offer flere gange i hovedet med den energidrik, som han lige havde stjålet.

Derefter bed han en anden person i armen, som også var til stede ved Superbrugsen.

Volden fandt ifølge anklageskriftet sted få minutter efter klokken 14 den 9. April sidste år.

Manden er tidligere dømt for vold, fremgår det af anklageskriftet. Han har en dom fra 6. marts 2023, hvor han blev dømt ved Retten i Odense.

Derudover vil politiet også have, at han betaler en erstatning på 12 kroner til Superbrugsen i Vemmelev. Det er erstatning for den redbull, som han stjal, og som senere blev brugt som våben.

Sponsoreret indhold