Kendte7. marts 2025

Jordyn Woods og Karl-Anthony Towns i sorg: – Fuck cancer

Modellen mistede sin far som 19-årig. Nu har Jordyn Woods mistet endnu et familiemedlem til den frygtelige sygdom
Jordyn Woods har mistet sin tante til kræft. Det fortæller modellen på de sociale medier.
Jordyn Woods har mistet sin tante til kræft. Det fortæller modellen på de sociale medier.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Gustav Salinas trækker stikket

Onsdag skrev Jordyn Woods, 27, kort og kontant ”Fuck Cancer” på X.

Onsdag nat missede Karl-Anthony Towns, 29, en vigtig kamp mod Golden State Warriors i NBA grundet ”personlige årsager”.

Det fik flere til at frygte, at tweetet havde noget med NBA-stjernen at gøre.

Nu har Jordyn Woods forklaret meningen bag tweetet.

- Tak for alle jeres bønner og bekymringer. Jeg blev nødt til at begrave en af mine tætteste personer i går, efter hun tabte hendes kamp til brystkræft. Livet er ikke fair. Hun vil blive savnet enormt meget.

I en alder af 19 år mistede modellen også sin far til kræft, og på Instagram har hun fortalt, at det er hendes tante, som er gået bort.

- Min skytsengel. Jeg har haft noget tid til at sidde med dette, og jeg kan ikke finde ordene til at yde dig retfærdighed. Tante Sarah ville ikke have, at vi blev kede af det, hun ville have, at vi fejrede hendes liv.

- Elsker dig for evigt, og tak for alle jeres beskeder.

Karl-Anthony Towns har også givet lyd fra sig på Instagram. På en Instagram-story har han delt et billede af kærestens afdøde tante.

Storyen fra Karl-Anthony Towns har Jordyn Woods sidenhen reposted.
Storyen fra Karl-Anthony Towns har Jordyn Woods sidenhen reposted.
 Foto: Instagram

Sponsoreret indhold