Oh Land afviser Simon Kvamm: - Det hele er et spil
LÆS OGSÅ! NU FORKLARER LESLIE: DERFOR GØR HUN DET
Simon Kvamm holdte sig ikke tilbage, da han over for SE og HØR gav sin mening om Oh Lands beslutning til kende i går. Han mener, at hans sidemakker sendte Asta ud af "X Factor" af strategiske og taktiske årsager.
- Jeg opfatter det sådan, at den afgørelse bliver truffet, fordi Asta truer Oh Lands hold mest på den lange bane, sagde Kvamm blandt andet.
Sådan ser Oh Land det dog på ingen måde. Hun går nu til modangreb på Simon Kvamm, da hun mener, det er uklædeligt at beskylde en meddommer for den slags ting.
- Det er jo en nem måde at gå i forsvar. Det er bare røvsvært at stå i den her situation og sende nogen hjem, ligegyldigt hvem du sender hjem, sagde Nanna og uddybede:
- Det er ikke en sjov situation, men det er endnu mindre sjovt, når man får at vide, at man spiller strategisk.

Over for SE og HØR afviser Oh Land fuldstændig, at hendes beslutning om at sende Asta hjem til fordel for Blomster Bror skulle være taget på baggrund af taktiske overvejelser. Sådan opererer hun ikke som "X Factor"-dommer.
- Jeg bærer ikke nag, når jeg mister nogen. Jeg ved, at det er en del af vores job, slog Nanna fast.
Men Simon gør?
- Åbenbart, nu må vi se, svarede hun med et smil.
Til de flestes store overraskelse gik Darling, som i sidste uge stod i farezonen, videre til næste uge som de første. Det kom også bag på deres mentor Oh Land, som dog ikke fik mulighed for at fejre choksejren.
- Jeg var ekstremt overrasket, men jeg har nærmest ikke plads til at være glad over det lige nu, fordi det er sådan her, sagde hun med reference til Simon Kvamms beskyldninger.
Se hele interviewet med Oh Land i videoen øverst i artiklen!