
Kongehuset afslører sommerplanen: Her kan du møde kongeparret

LÆS OGSÅ: Her er kronprins Christians "nye navn"
Når kongeparret 7. maj 2025 officielt træder ombord på kongeskibet Dannebrog, markerer det ikke blot begyndelsen på en ny sejlsæson, men også videreførelsen af en stolt kongelig tradition.
I slutningen af sommeren stævner kongeparret nemlig atter ud på det årlige (sen)sommertogt, som i år finder sted fra den 25. til 28. august.
Her besøger de hele fire kommuner, har kongehuset netop afsløret.
Dermed skriver kongeparret sig ind i en lang tradition, der strækker sig tilbage til Christian 10., Frederik 9. og naturligvis H.M. Dronning Margrethe.
Flere detaljer om kongeparrets sommertogt 2025 offentliggøres senere.

Her lægger de til
25. august – Frederikshavn Kommune
26. august – Thisted Kommune
27. august – Læsø Kommune
28. august – Samsø Kommune
Det nuværende kongeskib blev søsat den 26. maj 1932.
Skibets ni årtier på havet har ifølge kongehusets oversigt over Dannebrogstogter budt på et hav af rejser indenlands, men også til Grønland og Færøerne.
Kongeskibet fungerer som privat og offentlig residens for den kongelige familie, når de er på sommertogt eller på officielle besøg.
