Krimi11. marts 2025

Kendt fra tv: I dag skal han i retten - beskyldt for at dele sexbilleder

Der er tale om en tilståelsessag, hvor den 33-årige realitydeltager forventes at tilstå uden forbehold
Realitydeltageren tager i dag - tirsdag - plads i Københavns Byret. Han risikerer en fængselsstraf, hvis han bliver kendt skyldig.
Realitydeltageren tager i dag - tirsdag - plads i Københavns Byret. Han risikerer en fængselsstraf, hvis han bliver kendt skyldig.
 Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Politiet vil tage Remees kørekort: Kørte for stærkt i BMW'en

En 33-årig mand, som har medvirket i et dansk realityprogram, får højst sandsynligt en plet på straffeattesten i dag, tirsdag.

Han er nemlig sigtet for at have delt billeder af en forurettet person have samleje med en ukendt mand.

Realitydeltageren er derfor sigtet for at have krænket både en forurettede og modtagerne af sexbilledernes blufærdighed samt for at have videregivet billeder af en andens private forhold.

Det viser det tidligere anklageskrift og den nye retsmødebegæring mod manden.

SE og HØR kunne tilbage i september afsløre, at den pågældende realitydeltager skulle i retten for at have delt sexbillederne på beskedtjenesten Messenger.

Retsmødet skulle også have fundet sted i september, men det endte med at blive udsat, hvilket der kan være en god grund til.

Sagen har nemlig ændret sig fra at være en almindelig straffesag til en tilståelsessag, hvorfor det formodes, at den 33-årige realitydeltager har ændret forklaring og ventes at tilstå uden forbehold.

Ifølge Københavns Politi delte realitydeltageren sexbillederne på beskedtjenesten Messenger.
Ifølge Københavns Politi delte realitydeltageren sexbillederne på beskedtjenesten Messenger.
 Foto: Silas Stein/AP/Ritzau Scanpix

Sendte sexbilleder på ni minutter

Hele misæren stammer fra 9. november 2021, hvor den sigtede reality-deltager ifølge Københavns Politi sendte sexbillederne til flere uforvarende personer inden for ni minutter fra sin bopæl i København.

Politiet mener derudover, at han sendte sexbillederne uberettiget under særligt skærpende omstændigheder, hvorfor strafferammen er helt op til tre års fængsel, hvis han bliver kendt skyldig i at have brudt straffelovens §264 d, stk. 2.

Manden er også sigtet for at have brudt straffelovens §232 stk. 1, der handler om blufærdighedskrænkelse.

Den 33-årige risikerer en fængselsstraf, hvis han bliver kendt skyldig.

SE og HØR har forsøgt at række ud til mandens forsvarsadvokat, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Sponsoreret indhold