
Mangemillionær i mursten: Helle Thorning-Schmidt køber endnu en luksuslejlighed

LÆS OGSÅ: Kasper og Stephanie Fisker ejer boliger for vanvidsbeløb
27 millioner kroner - plus det løse.
Sådan kan boligmillionær og den tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt, 58, i disse dage gøre sin boligformue op.
Og formuen i mursten er netop steget voldsomt. De 27 millioner kroner dækker nemlig hendes seneste køb, der er en luksuslejlighed med udsigt til vandet i Københavns Havn.
Ifølge tinglysningen har den kostet hende 13.300.000 kroner.
Når hun 1. april i år kan flytte ind, får hun da også glæde af den flotte udsigt fra 6. sal og tre værelser fordelt på 132 kvadratmeter lækre kvadratmeter.
Ejendommen, der er opført i 2017, ligger heldigvis kun få numre væk fra hendes nuværende adresse.
En lejlighed på 2. sal, som hun i 2020 betalte næsten seks millioner kroner for. Og som både er blevet sat til salg og nu pillet af markedet med en pris på 7,8 millioner kroner.
Et eventuelt salg af lejligheden er dog endnu ikke tinglyst, så det er uvist, hvor meget Helle Thorning-Schmidt ender med at kunne tjene på salget.
Udover de to lejligheder i Sydhavnen i København ejer hun også en feriebolig på Allinge, en del af en feriebolig på Bogø og endnu en lejlighed i København.
