Sport10. marts 2025

Marc-André ter Stegen svarer tilbage på utroskabsrygter: – De er løgnere

Ifølge en spansk journalist har Marc-André ter Stegens kone, Daniela ter Stegen, været ham utro. Nu svarer han tilbage på rygterne
Utroskab er ikke årsagen til, at Marc-André ter Stegen og konen Daniela skal skilles. Det slår FC Barcelona-stjernen fast.
Utroskab er ikke årsagen til, at Marc-André ter Stegen og konen Daniela skal skilles. Det slår FC Barcelona-stjernen fast.
 Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Døde pludselig: – Du vil altid være i vores hjerter

I sidste uge meldte Marc-André ter Stegen ud, at han og hustruen Daniela ter Stegen skulle skilles.

Sidenhen har den spanske journalist Juliana Canet hævdet, at hun kender årsagen til skilsmissen.

Juliana Canet har på Catalunya Radio sagt, at FC Barcelona-stjernen og hustruen ikke har boet sammen de sidste to måneder.

Målmanden har i stedet boet på Grand Hyatt Hotel i Barcelona, efter sigende fordi han fandt ud af, at Daniela havde været ham utro.

Men den historie passer slet ikke.

Det slår Marc-André ter Stegen fast på en Instagram-story.

- Kære alle. Jeg er chokeret og skuffet over den dårlige ledelse og manglende kontrol på Catalunya Radio & 3Cat Group – som spreder falske nyheder og krænker personlige rettigheder.

- Journalisterne Juliana Canet, Roger Carandell og Marta Montaner er løgnere, som har spredt falske nyheder og fornærmet min kone, Daniela, og hendes ry offentligt.

Den tyske målmand slår fast, at der ikke er utroskab indblandet i bruddet.

- Der har ikke været noget utroskab fra Daniela. Ingen tredje person er involveret. Faktum.

- Som vi har kommunikeret, har Dani og jeg valgt at gå hver vores vej i gode omstændigheder, hvor vi fastholder en tillidsfuld kommunikation.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at det ledende statsejet medie spreder dette, hvor Daniela bliver falsk anklaget og personligt angrebet. Skaden er uoprettelig.

Parret begyndte at date i 2012 og blev sidenhen gift i 2017.

For fem år siden blev de forældre til sønnen Ben, og sidste år kom lillebror Tom til verden.

Sponsoreret indhold