Kongelige10. marts 2025

Kong Charles overrasker: Vild med Beyoncé, Kylie Minogue og Raye

Kong Charles III er ikke bleg for at indrømme, at pophittet "Crazy In Love" af Beyoncé er en af hans absolutte favoritter. Vi har samlet hele konges musikalske spilleliste her
Kong Charles har delt sin spilleliste på Apple Music.
Kong Charles har delt sin spilleliste på Apple Music.
 Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kong Charles "køber fred" til konen: Har betalt 26 millioner kroner for det

Mon kong Charles vimser rundt på Buckingham Palace til "Single Ladies"?

Den 76-årige monark har i anledning af Commonwealth Day i Storbritannien valgt at dele sin Apple Music-playliste, og det står hurtigt klart, at det bestemt ikke kun er Brandenburgkoncerterne, der får lov til at brage ud over de royale højtalere.

Kong Charles har nemlig en lang række overraskende favoritter, der inkluderer "Crazy In Love" af Beyoncé, "The Loco-Motion" af Kylie Minogue og "Haven't Met You Yet" af Michael Bublé.

Derudover har han også kastet sin kongelige velsignelse over "Upside Down" af Diana Ross, "La Vie En Rose" af Grace Jones og "The Click Song (Qongqothwane)" af Miriam Makeba.

Kong Charles har mødt Beyoncé ved flere lejligheder. Blandt andet her, da der blev afholdt "Party in the Park" i Hyde Park, London i 2003, og hvor den daværende prins Charles hilser på Meat Loaf og Queen B.
Kong Charles har mødt Beyoncé ved flere lejligheder. Blandt andet her, da der blev afholdt "Party in the Park" i Hyde Park, London i 2003, hvor den daværende prins Charles hilser på Meat Loaf og Queen B.
 Foto: Russell Boyce/AP/Ritzau Scanpix

I en videobesked fra Buckingham Palace, lavet i forbindelse med Apple Music 1-radiospecialen The King’s Music Room, sætter den engelske konge ord på sin dybe kærlighed til musik.

- Musik har betydet utroligt meget for mig gennem hele mit liv. Jeg ved, at det også gælder for mange andre.

- en har en enestående evne til at bringe lykkelige minder frem, til at trøste os i svære tider og til at føre os til fjerne steder, sagde han og understregede, hvordan musik kan samle mennesker i festlige øjeblikke.

Kong Charles har delt sin spilleliste på Apple Music.
Kong Charles har delt sin spilleliste på Apple Music.
 Foto: Apple Music

Kongen udvalgte personligt hver sang på playlisten og havde en særlig begrundelse for at inkludere "Crazy in Love" af selveste Queen Bey.

- Beyoncé er simpelthen så exceptionel, at jeg ikke kunne lade være med at inkludere hendes musik. Hun optrådte ved Prince’s Trust Fashion Rocks-koncerten i 2003, hvilket var et ikonisk øjeblik for min fond, siger han, inden han lykønskede superstjernen med hendes nylige Grammy-sejr for Album of the Year.

Hele kong Charles' spilleliste

  • Could You Be Loved” — Bob Marley & The Wailers
  • “My Boy Lollipop” — Millie Small
  • “The Loco-Motion” — Kylie Minogue
  • “The Very Thought of You” — Al Bowlly
  • “La Vie En Rose” — Grace Jones
  • “Love Me Again” — Raye
  • “Mpempem Do Me” — Daddy Lumba
  • “KANTE” — Davido feat Fave
  • “The Click Song (Qongqothwane) — Miriam Makeba
  • “My Country Man” — Jools Holland & Ruby Turner
  • “Indian Summer” — Anoushka Shankar
  • “Anta Permana” — Siti Nurhaliza
  • “E Te Iwi E (Call to the People)” — Dame Kiri Te Kanawa
  • “Haven’t Met You Yet” — Michael Bublé
  • “Hot Hot Hot” — Arrow
  • “Crazy In Love” — Beyoncé feat Jay-Z
  • “Upside Down” — Diana Ross

Sponsoreret indhold