KendteI går

Det er slut: Lissa Paustian og Andreas Holm går fra hinanden

- Livet skulle vise sig at tage en drejning, jeg ikke havde regnet med, lyder meldingen fra Lissa Paustian i et hjerteskærende opslag på Instagram, hvor hun fortæller, at det er slut mellem hende og Andreas Holm
Lissa Paustian og Andreas Holm til biografpremiere i januar.
Lissa Paustian og Andreas Holm til biografpremiere i januar.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Melissa Bentsen kæmper med kærligheden: Mister troen

Så gik den ikke længere for "Bachelorette"-parret Lissa Paustian og Andreas Holm.

Sådan lyder meldingen fra den 29-årige Lissa, der i et længere opslag på Instagram fortæller, at forholdet er forbi.

"Livet skulle vise sig at tage en drejning, jeg ikke havde regnet med, for Andreas og jeg er ikke længere sammen," skriver hun og fortsætter:

"Jeg har ikke så meget at sige til det, for midt i sorgen er jeg også efterladt i chok. Nu må jeg bruge tid og kræfter på at fokusere på mig selv, hele mit hjerte, skrive min bacheloropgave og forsøge at være i min krop og finde mening i det meningsløse."

"Jeg tror stadig på kærligheden, ligeså meget som jeg gjorde før Bachelorette. Den tro kan ingen tage fra mig. Snart er det sommer, og jeg lander altid på begge ben."

Noget tyder på, at det nu tidligere par ikke just har sluttet forholdet som de bedste venner.

De har nemlig begge sørget for ikke længere at følge hinanden på Instagram, ligesom Lissa også har haft godt gang i sletteriet og fjernet de fleste billeder af Andreas på sin profil.

Lissa Paustian og Andreas Holm blev kærester efter deres medvirken i TV 2-programmet "Bachelorette", hvor Lissa endte med at uddele sin sidste røde rose til Andreas.

Se hele Lissas opslag her:

Sponsoreret indhold