Hollywood10. marts 2025

Velkommen til Ne-Yos polyamorøse paradis: - Her er mine fire kærester

R&B-stjernen Ne-Yo går all in på kærligheden og introducerer nu sine FIRE kærester i et opslag på Intagram
Ne-Yo har ikke bare en, men hele fire kærester.
Ne-Yo har ikke bare en, men hele fire kærester.
 Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Ne-Yo afslører: Har fire kærester på samme tid

Ne-Yo har aldrig været kendt for at gøre tingene halvt, og det gælder åbenbart også i hans kærlighedsliv.

Den 45-årige "Miss Independent"-sanger har tidligere indrømmet, at han har ikke bare en, ikke to, men hele fire kærester. Og han er ikke et sekund flov over det.

Og nu har R&B-stjernen altså besluttet sig for at trække alle os andre med ind i det ved at introducere de fire damer, der helt sikkert aldrig nogensinde hader hinanden, i et opslag på Instagram.

"Siden verden er så fascineret af mit liv, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne præsentere mine kærligheder ordentligt."

"MINE DAMER OG HERRER, JEG PRÆSENTERER MIN PYRAMIDE," skriver Ne-Yo på Instagram, hvilket sandsynligvis får de fleste til at spekulere på, hvornår han planlægger at indføre logo-branding af konceptet og lancere en realityserie på Netflix.

Damerne ved, hvad de går ind til, lyder det fra Ne-Yo.
Damerne ved, hvad de går ind til, lyder det fra Ne-Yo.
 Foto: Instagram

De fire heldige kvinder i Ne-Yos liv er Arielle Hill, Brionna Williams, Cristina og Moneii, der selvfølgelig også har fået hver deres kælenavn. Christina går under aliaset "Pretty Baby," Moneii er "Phoenix Feather," Williams er "Sexy Lil’ Somethin’," og Hill er "Twin Flame."

Og hvis vi skal tro Ne-Yo, så er alt godt i hans polyamorøse paradis.

"Vi er glade herovre," skriver han i opslaget.

Tre af kvinderne – Cristina, Moneii og Hill – refererer endda til hinanden som "koner" og har oprettet en Instagram-konto dedikeret til deres forhold med Ne-Yo, passende kaldet @the.mrs.lefts.

Her kan man følge med i deres eventyr fyldt med håndholdte billeder, fester og generel social medie-selviscenesættelse.

Den sidste i firkløveren, Brionna Williams, holder sig dog lidt mere lowkey og poster kun billeder med Ne-Yo.

Det er kun få måneder, siden Ne-Yo i forbindelse et besøg i "The Rickey Smiley Morning Show" forsvarede sin potentielt kontroversielle livsstil, hvor han også understregede, at alle parter er "samtykkende, ærlige og ved, hvad de går ind til."

- Jeg manipulerer ikke nogen, jeg hjernevasker ikke nogen, jeg lyver ikke for nogen.

- Jeg lagde det ud: ‘Her er situationen. Jeg kan godt lide dig, men jeg kan også lide hende, og hende, og hende. Hvis du er cool med det, så kom med, og vi skal nok få det sjovt.’

Ne-Yo har ikke kun et imponerende lineup af kærlighedsinteresser, men også en ganske imponerende samling af børn. Han har otte i alt, fordelt på flere forskellige mødre. Og de ved naturligvis alt om deres fars alternative tilgang til romantik.

- Det er sådan: ‘Hej, det her er fars kæreste, og det er hun også, og hun også, og hun også. Hun laver din morgenmad, hun laver frokost, og hun vasker dit tøj.’ Og det er helt fint, fortalte han i radiointerviewet.

Sponsoreret indhold