Kendte11. marts 2025
Anne Linnet skal på stor turné med kendt orkester
For første gang opfører den kendte sanger nogle af sine største hits i en symfonisk opsætning

Koncertrækken begynder 24. oktober i Odense og slutter 15. november i København.
Foto: Toke BjørneboeLÆS OGSÅ: Hun var Anne Linnets elskerinde
71-årige Anne Linnet får et travlt efterår. For her skal hun hele 11 gange på scenen med Danmarks Underholdningsorkester.
Turneen har fået navnet "Mine Største Sange". Og det bliver første gang, at Linnets store bagkatalog fortolkes i et symfonisk samspil.
- Der er ingen tvivl om, at de her koncerter bliver noget ganske særligt for mig, siger Anne Linnet i en pressemeddelelse om den kommende turné.
Det er blandt andet klassikere som "Smuk og dejlig", "Barndommens Gade", "Venus" og "Tusind Stykker", der fortolkes på en helt ny måde under koncerterne rundt om i Danmark.
Billetsalget begynder i morgen onsdag.