Kendte11 timer siden

Reggae-stjernen Cocoa Tea er død

Musikeren havde været syg med lungebetændelse i tiden op til hans død, oplyser hans kone
Cocoa Tea blev 65 år. Han døde af hjertestop tirsdag morgen amerikansk tid.
Cocoa Tea blev 65 år. Han døde af hjertestop tirsdag morgen amerikansk tid.
 Foto: Andrew Holness/X

Jamaica er en ægte reggae-stjerne fattigere, efter at musikeren Cocoa Tea er død.

Musikeren med det borgerlige navn Colvin Scott døde tirsdag af et hjertestop. Han blev 65 år.

Det skriver The Independent.

I tiden op til sin død havde Cocoa Tea kæmpet med lungebetændelse og blev allerede for tre uger siden indlagt på et hospital i Florida.

Jamaicas premierminister Andrew Holness har allerede reageret på dødsfaldet og sender sine tanker til familie.

- Hans bløde vokal og fængslende tekster gav os tidløse klassikere som "Rocking Dolly" og "I Lost My Sonia" – sange, der er blevet melodier i vores kulturelle landskab.

- Cocoa Teas indflydelse rakte ud over vores grænser, rørte hjerter verden over og cementerede Jamaicas plads på den globale musikscene, skriver premiereministeren.

Cocoa Tea begyndte sin musikkarriere i 1980'erne og fik sit gennembrud i 90'erne.

Blandt hans største hit kan nævnes ”Young Lover” og ”Rikers Island”.

I 2008 hittede han desuden med sangen "Barack Obama", der viste støtte til præsident-kandidaten.

Musikeren efterlader sig foruden sin kone otte børn.

Sponsoreret indhold