Streaming11 timer siden

Astrid Olsen forlod ”Spillet”: - Alt for meget reality

Den 26-årige influencer fik nok af TV2-programmet
Så gik den ikke længere for Astrid Olsen.
Så gik den ikke længere for Astrid Olsen.
 Foto: Sille Serup/TV2

LÆS OGSÅ: Astrid Olsen følte skam over sin seksualitet

Da Anna Lin blev stemt ud af ”Spillet”, skulle hun tage en medspiller med, 26-årige Astrid Olsen var hurtig til at række hånden i vejret og melde sig frivilligt.

– Jeg har fået det ud af det, som jeg ville, sagde hun, inden hun i seneste afsnit af ”Spillet” meldte sig frivilligt til at forlade TV2-showet.

I dag er hun også i tvivl om, hvorvidt hun havde sagt ja til at være med, hvis hun vidste, hvordan det blev i huset.

– Det var meget mere reality, end vi var blevet lovet. Hvis det er reality, så vil jeg ikke være med – jeg skal fucking ikke lave reality. Og nu har jeg så lavet reality. Så nu tænker jeg, skal jeg bare melde mig til ”Paradise”, siger Astrid med et grin i podcasten ”Go tur hjem”.

Under ”Spillet”-optagelserne fik Astrid Olsen et særligt godt forhold til Jim Lyngvild, 46, og Oliver Stanescu, 31.

Så godt at sidstnævnte var bange for, at hans kæreste skulle blive jaloux, når hun så programmerne.

– Min kæreste Maja påpeger meget overfor mig, at hun tror, det er godt, jeg har fået Astrid som ven – inden jeg bliver en gammel, sur og bitter mand, siger Stanescu om sin nye veninde.

Efter programmet har de to bevaret venskabet og har både været til middag hos hinanden og drukket øl sammen.

– Kan du huske, hvordan vi havde brug for at mødes og drikke øl og snakke det hele igennem, da vi kom hjem? Som om vi havde været et traume igennem, siger Oliver til Astrid i sin podcast.

For Astrids vedkommende sluttede ”Spillet” i seneste afsnit, da hun selv bad sin udstemte veninde Anna Lin om at tage hende med ud af det mesterlige mindgame. Hvornår det slutter for Oliver må tiden vise.

Sponsoreret indhold