Reality23 timer siden

Stor konfrontation: Karl Weihe og Theis Horndrup i voldsomt sammenstød

En bytur var millimeter fra at ende i et slagsmål mellem Karl Weihe og Theis Horndrup. Det afslører "Paradise"-færingen i "Sladderministeriet"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
I "Sladderministeriet" løfter Karl Weihe sløret for et voldsomt sammenstød med Theis Horndrup under en bytur. Se det hele her i videoen!
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: "PARADISE"-STJERNER UDSAT FOR DØDSTRUSLER

Hvad der præcis er sket mellem Karl Weihe og Theis Horndrup, ved de to "Paradise Hotel"-alfahanner nok kun selv. Sikkert er det dog, at venskabet mellem de tidligere venner er fuldstændig dødt.

Spørger man det færøske vaskebræt, hvad konflikten bunder i, så siger han, at Theis har løjet om ham i medierne, og siden da har de to ikke været på talefod.

I denne uges afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet er Karl Weihe gæst, og her går han i dybden med konflikten med Theis. Karl bekræfter, at skænderiet i den famøse bus er sket, men han vælger at se større på det.

- Jeg har en tendens til at kigge på det store billede, hvor han kigger på den ene episode, hvor vi havde et skænderi. Det forstår jeg godt, og man kan sige, at det måske var prikken over i’et, da vi går amok på hinanden, siger Karl i podcasten.

Theis Horndrup, Karl Weihe
Da Theis og Karl kom hjem fra "Paradise Hotel", var de gode venner. Det kan man ikke just kalde dem for længere.
 Foto: Mikael Rieck

For det kan godt være, at Karl og Theis havde et voldsomt skænderi på "Paradise-bussen" - hvilket vi nok kommer til at se på skærmen på et tidspunkt - men dagen før gik det endnu mere galt.

Tæt på slagsmål

Her var de to paradisoer i byen sammen, og her fik en ædru Karl nok af en beruset Theis, hævder førstnævnte i hvert fald.

- Der var en bytur dagen inden, hvor han provokerede mig vildt meget. Jeg drikker ikke længere, så jeg kan slet ikke holde til, at en fuld fyr provokerer mig, fortæller den færøske realitystjerne.

- Vi kom næsten op at slås. Vi slås ikke, men vi tager fat i hinanden og siger nogle vilde ting til hinanden, uddyber han.

Med på byturen var der andre paradisoer, men de to kamphaner nåede at besinde sig, før det blev nødvendigt at skille dem ad for at undgå et decideret slagsmål.

- Der var ikke et behov for at skille os ad. Jeg vil aldrig gå ind i en slåskamp på den måde, men jeg var ”pissed” over de ting, han sagde. Det var alt for meget over min grænse, forklarer Karl.

Du kan høre hele afsnittet med Karl Weihe i "Sladderministeriet" gratis på samtlige podcasttjenester!

Sponsoreret indhold