Kåre Quist har fundet kærligheden

LÆS OGSÅ: Kåre Quist holder sig fantastisk - men nu afviser han ondt rygte
Kåre Quist er ikke længere single.
Over for Ekstra Bladet bekræfter DR-profilen nemlig, at han har fået en ny kæreste.
Ekstra Bladet bringer et foto af Kåre Quist sidde på tribunen i Parken i weekenden, hvor FC København spillede mod Sønderjyske i Superligaen.
På billedet ser man 53-årige Kåre Quist kysse en kvinde, som altså er hans kæreste.
- Jeg har holdt med FCK, siden klubben blev stiftet, så jeg ser alle de kampe, jeg kan komme til, så ja, siden du spørger, så var kæresten og jeg rigtig nok et smut forbi Parken, som I åbenbart har bemærket, fortæller Kåre Quist til Ekstra Bladet.
DR-værten fortæller videre til mediet, at hans kæreste ikke er en offentlig kendt person og ønsker heller ikke at blive det.
Kåre Quist ønsker ikke at fortælle til Ekstra Bladet, hvem hans kæreste er, og hvor længe de har dannet par.
Kåre Quist blev tilbage i 2022 skilt fra Tine Røgind efter 12 års ægteskab. Sammen har de et barn.
DR-profilen har efterfølgende dannet par med den tidligere "Paradise Hotel"-deltager Pernille Nygaard.
I august 2023 kunne SE og HØR bringe billeder af Kåre Quist sammen Christina Odorico ved Gilleleje Badehotel.
Over for SE og HØR bekræftede han, at han så en del til Christina.
– Jeg gør egentlig alt for at holde mit privatliv privat – og ikke trætte læserne med, hvem jeg spiser middag med.
– Men det ligner unægteligt mig på de billeder. Og Christina er det bedste selskab, man kan tænke sig.
– Udover det vil jeg rigtigt gerne holde mit privatliv for mig selv, sagde han til SE og HØR på daværende tidspunkt.