Sport9 timer siden

Niclas Kirkeløkke jubler over ny tilværelse: Ser familie og kæreste meget mere

Håndboldspilleren er lykkelig over skiftet til Flensburg, der har forenet sportslig og personlig glæde
Niclas Kirkeløkke og kæresten Marie Hobitz efter OL-guldet i Paris i sommer. 
Niclas Kirkeløkke og kæresten Marie Hobitz efter OL-guldet i Paris i sommer.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Niclas Kirkeløkke var i chok over fyring: - En dårlig beslutning

Niclas Kirkeløkke skiftede inden denne sæson Rhein-Neckar Löwen ud med Flensburg-Handewitt.

Med det skifte har den danske landsholdsfløj både fået lov til igen at spille med i toppen af Bundesligaen og er kommet tættere på hans nærmeste hjemme i Danmark.

Og det stortrives han i.

- Det har været virkelig dejligt og et rigtig godt skifte for mig både personligt og håndboldmæssigt. Det er dejligt at komme tættere på alt det, man kender, Jeg har godt kunne mærke et savn til venner, familie og kæreste. Hele pakken er der bare, og det går op i en højere enhed, fortæller han til SE og HØR.

Det gælder ikke mindst kæresten, P3-radioværten Marie Hobtz, der til daglig bor i parrets fælles lejlighed i København.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-03-14/20240811-WEN---Guldfest-1032.jpg
Det blev til guldkys- og kram, efter OL-guldet kom i hus.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det er nemlig blevet til langt flere timer sammen efter skiftet til Flensburg.

- Det er dejligt, at min kæreste kan komme på besøg, og jeg også kan komme hjem lidt oftere. Selvom vi begge har et stramt program, så griber vi de muligheder, der er, siger han og tilføjer, at også familien bliver set noget oftere end under tiden i Rhein-Neckar Löwen.

- Mine forældre har sæsonkort, så de er der næsten til alle hjemmekampe, så det hele er meget nemmere.

Niclas Kirkeløkke er også i Danmark i disse dage, hvor landsholdet er samlet forud for EHF Cup-kampen mod Frankrig i Kolding lørdag aften.

Mon ikke både kæreste og familie kigger forbi der?

Sponsoreret indhold