Sport8 timer siden

Nikolaj Jacobsen fik hilst på særlig person til hofbal: Er stor fan!

Håndboldlandstræneren var for to uger siden med til det store kongelige hofbal på Christiansborg Slot, og her mødte han og hilste på flere store danske personligheder - en af dem er han sågar selv stor fan af
Nikolaj Jacobsen og hustruen Lenette Jacobsen til kongeligt hofbal. 
Nikolaj Jacobsen og hustruen Lenette Jacobsen til kongeligt hofbal.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ:

Han gør sig mest i sportstøjet, men for to uger siden fandt landstræner alligevel det stiveste puds frem, da han havde hustruen Lenette med til kongeligt hofbal.

Her var en lang række danske kulturpersoner samlet på tværs af sport, musik, skuespil og kunst.

Og den danske landstræner havde sig en storslået aften.

- Det var en stor oplevelse, det må jeg sige. Selvom jeg er lidt oppe i årene, så render jeg ikke rundt i smoking i tide og utide. Det var stort at opleve Christiansborg Slot, jeg har aldrig været derinde før, fortæller han på pressedag med håndboldherrerne.

- Det var en ret uformel aften, så det føltes ret naturligt på en god måde. Det var heller ikke en langtrukken affære med mange taler, så det var rigtig fint.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-03-14/20250228_HJP7416.jpg
Nikolaj Jacobsen fik selvfølgelig også hilst på kong Frederik og dronning Mary.
 Foto: Hanne Juul

Stor fan

Det var ikke fordi, den 53-årige landstræner kendte så voldsomt mange af de andre gæster.

Derfor var det også kærkomment, at Mathias Gidsel ligeledes var inviteret. Han dukkede op med kæresten Katrine.

Landstræneren afholdt sig dog ikke helt fra at få minglet lidt med nogle af de andre kendisser.

- Jeg har mødt Malte Ebert nogle gange, og så er jeg stor Minds of 99-fan, så jeg fik også hilst på Niels (Brandt, red.). Thomas Vinterberg og stor håndboldfan så på den måde fik man hilst lidt, siger han og tilføjer:

https://imgix.seoghoer.dk/2025-03-14/20250228-221352-L-2727x4091ma-1.jpg
Niels Brandt dukkede op med konen Dina Brandt.
 Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

- Jeg tror, Mathias (Gidsel, red.), Linette (hans kone, red.) og Katrine (Kirkelund, Gidsels kæreste, red.) snakkede mest sammen, men så var der også paraatleten Lisa Kjær, hvis datter Kajsa går på efterskole med min søn Linus, hende snakkede jeg lidt med.

Nu er Nikolaj Jacobsen tilbage i det mere vante sportstøj igen.

I denne uge har han nemlig været samlet med landsholdet, der har haft hele to kampe mod Frankrig på menuen.

Sponsoreret indhold