Anna Lin i vovet kappe til TVPRISEN: - Det er da en vinterkappe!
Se billederne: TVPRISEN 2025
LÆS OGSÅ: Se billederne: Minishorts hitter på den røde løber til TVPRISEN 2025
Tv-vært Anna Lin har i den grad formået at vække opsigt i forbindelse med sin medvirken i TV 2-hittet "Spillet".
Fredag aften var det dog i højere grad den 28-årige tv-darlings imponerende outfit, der fangede opmærksomheden.
Da SE og HØR fanger Anna Lin på den røde løber i DR Byen inden aftenens tv-fest, kan hun afsløre, at det er hendes venner, der står bag det vilde look, og at det trods de bare ben og mave altså ér et "vinteroutfit".
- Det er da en vinterkappe, siger hun og er ikke det mindste bekymret for at komme til at fryse i løbet af aftenen.

- Hvis det var sommer, så er jeg sikker på, at der var flere med bare ben, tilføjer hun.
Anna Lin er i aften nomineret for DR3-programmet "Døm vores forhold", og det kommer der meget mere af.
- Jeg skal filme en ny sæson af "Døm vores forhold". Det er det næste, jeg har i kalenderen, siger hun, inden hun vimser videre ned ad løberen.
Se alle billederne fra den røde løber i det store galleri øverst i artiklen.