X Factor13 timer siden

Sygdom florerer i "X Factor": Flere deltagere ramt

Viktor Balsløv fra Darling er ikke den eneste, der er blevet ramt af sygdom under "X Factor" - det har flere andre nemlig også
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Åh nej: Virus florerer i "X Factor"
 Video: Lars H. Laursen. Journalist: Oliver Morell Andersen.

LÆS OGSÅ: - Det er fuldstændig forfærdeligt

Det var svært at tyde under deres sange fredag, men den er god nok.

I løbet af ugen er der nemlig flere af "X Factor"-deltagerne, der er blevet ramt af sygdom på stribe.

Først Viktor Balsløv fra Darling, der røg i farezonen, blev lagt ned af noget, der minder om en tarvelig virus.

- Det har været noget virus, som florerer lidt rundt lige nu. Det gik så i stemmen og i hovedet, jeg fik meget hovedpine og var totalt forkølet, og så gik det så i stemmen tirsdag og onsdag, lyder det fra Viktor Balsløv.

Der gik dog lidt flere dage, før Nikolaj Lange Sørensen fra 9000 HÅB kunne række hånden op i vejret og tilslutte sig.

- Victor og jeg har været meget ramt. Min stemme har været meget tragisk i dag (fredag., red). Min hals har fejlet lidt, det har været noget influenza, forklarer den ene tredjedel af 9000 HÅB, som fortsætter:

- Det har taget meget fat i dag, hvor jeg vågnede op og tænkte "fuck, nu skal jeg optræde i dag". Jeg mærkede det på scenen, men så var jeg god til at trække mig lidt fra mikrofonen de steder, hvor Magnus og Gustav kunne tage over.

Noget tyder dog på, at sygdommen, der florerer, startede allerede i sidste uge, hvor thomas ove blev sendt videre til Righospitalet af sin læge grundet en halsbyld.

- Det er nervepirrende

Der er dog intet, som en varm kop te og smertestillende ikke kan klare. Ifølge Victor fra Darling hjalp det nemlig med, at han allerede på showdagen fredag havde fået det bedre.

Den anden side af duoen Darling Elias Crone Wichmann nåede dog at ryste lidt i bukserne i løbet af ugen, forklarer han.

- Det er ret nervepirrende. Men vi har bare sørget for at være positive i det, håbe og køre på.

Sponsoreret indhold