Derfor spejler Blomster Bror sig i Thomas Blachman: Har samme diagnose
LÆS OGSÅ: Ikke kun Leslie: Blomster Bror har også diagnoser
Fredag satte Blomster Bror, der består af Mathias og Marcus Jokszies, et endeligt punktum i deres "X Factor"-rejse, der sluttede efter anden tur i farezonen.
Heldigvis fik brødrene mange søde ord med på vejen af mentoren Thomas Blachman, der også virkede til at være ærgerlig over udfaldet.
Ifølge Blomster Bror har de nemlig fået et meget tæt forhold til deres tidligere mentor af én speciel årsag. De har alle sammen ADHD.
- Folk med ADHD tænker lidt ens, så derfor er det bare meget inspirende at arbejde sammen med ham. Han forstår os og har gjort det hele tiden, lyder det fra Mathias.
Inden liveshowsne gik igang, afslørede Thomas Blachman over for SE og HØR, at han har fået konstateret adhd og er begyndt på medicin.
Og det er altså præcis samme diagnose, som brødrene trodsede for at være med i sangprogrammet. Men det har kun gjort dem tættere med Thomas, forklarer de.
Kærligheden til Thomas går dog endnu længere tilbage for den anden side af Blomster Bror-duoen Marcus, der har været fascineret af ham lige fra de første sæsoner.
- Jeg har altid været mega fan af ham. Siden dag et, forklarer Marcus.
Særligt samarbejdet med den snakkesalige dommer og mentor Thomas Blachman kommer derfor til at være et stort savn for brødrene, der nu må tage turen hjem til Jylland. Det forklarede de efter showet, som du kan læse om her.