Sport8 timer siden

Skræmmende scener: Mattias Skjelmose køres afsted i ambulance

Den danske cykelrytter styrtede voldsomt på kongeetapen i Paris-Nice
Mattias Skjelmose er udgået af Paris-Nice. 
Mattias Skjelmose er udgået af Paris-Nice.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

**OPDATERET**

LÆS OGSÅ: Store smil foran juletræet: Mattias Skjelmose er blevet forlovet

Det var ikke rare billeder, da Mattias Skjelmose styrtede og slog hovedet i asfalten på syvende etape af Paris-Nice.

Og han kom da heller ikke op på cyklen igen.

- Vi mangler den endelige bekræftelse, men det ser ud til, at Skjelmose udgår. På de seneste billeder så det ud til, at de var ved at gøre klar til at køre ham væk i ambulance, lyder det fra TV 2-cykeleksperten Emil Axelgaard.

Hans hold, Lidl-Trek, har efterfølgende bekræftet, at han er på vej på hospitalet i en ambulance.

De vil opdatere på hans status, når de ved mere, lyder det.

Mattias Skjelmose lå ellers på en flot samlet tredjeplads i løbet inden etapen.

Han var foruden den samlede sejr også med i kapløbet om løbets hvide ungdomstrøje. Her havde han inden etapen 17 sekunder op til den førende rytter Florian Lipowitz.

Også Jonas Vingegaard fik et kedeligt exit fra løbet.

Han udgik efter at være styrtet på torsdagens femte etape.

Sponsoreret indhold