Kendte8 timer siden

Anne Louise Hassing afslører ny kæreste: Ikke længere single

”Badehotellet”-stjernen har lige været en tur på Maldiverne. Og her var hun afsted med sin nye kæreste
Anne Louise Hassing havde lørdag aften sønnen Mingus med til Bodilprisen 2025. Her kom det frem, at "Badehotellet"-stjernen har fået sig en kæreste.
Anne Louise Hassing havde lørdag aften sønnen Mingus med til Bodilprisen 2025. Her kom det frem, at "Badehotellet"-stjernen har fået sig en kæreste.
 Foto: Lars H. Laursen

Der er god grund til, at Anne Louise Hassing, 57, smiler ekstra meget for tiden.

Hun er nemlig blevet ramt af amors pil.

Det fortæller hun til SE og HØR.

”Badehotellet”-skuespilleren er nemlig lige hjemvendt fra en fantastisk ferie på Maldiverne i 12 dage, og her var hun afsted med sin nye kæreste.

- Jeg var afsted med min kæreste.

- Han hedder Ulrik Branner. Han er læge.

Da detaljerne om, hvor længe de har været kærester skulle på bordet, var hun dog noget mere stille.

- Jeg tror, at jeg venter med at udtale mig. Jeg tager ham med i næste uge til ”Hvide Sande”-premieren. Så kan han selv fortælle det.

Anne Louise Hassing er heller ikke meget for at afsløre, hvad hun faldt for ved Ulrik. Den tager hun også i næste uge.

Sidste sommer var den dengang single skuespiller med i Podimo-podcasten ”Saftig”, og her løftede hun sløret for, at hun til trods for en tilværelse som single, ikke manglede sex.

- Når det så er sagt, så synes jeg faktisk, at her inden for det sidste halve års tid, der har jeg sgu haft noget megadejlig sex, hvor jeg egentlig tænker bedre end nogensinde, fordi jeg ligesom ved, hvad jeg vil have, udtalte hun sidste år, inden Ulrik kom ind i billedet.

Nu må vi alle væbne os med tålmodighed til næste uge, for at finde ud af flere detaljer om Anne Louise og Ulriks nye forhold.

Sponsoreret indhold