Person fundet død i Esbjerg: Politiet undersøger lejlighed

En person er fundet død mandag morgen på adressen Skrænkten i Esbjerg.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 06.26, om at der var sket et dødsfald på adressen. Her blev den afdøde fundet i en lejlighed.
"Syd- og Sønderjyllands Politi vil være massivt til stede omkring Skrænten i Esbjerg nu og de kommende timer, ligesom der bliver foretaget afhøringer i området, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.
Dødsfaldet beskrives af politiet som mistænkeligt, og derfor har kriminalteknikere nu iværksat en undersøgelse af forholdene for det.
I den forbindelse er Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) samt Retsmedicinsk Institut tilkaldt til stedet.
De pårørende til den afdøde er underrettet.
Politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen, oplyses det.